Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford 1800

Lån & Spar Bank Racing fører DM

F1800 
04/06/04 

Efter Formel 1800 løbet på Ring Djursland er Lån & Spar Bank Racing nu i front i Danmarksmesterskabet. Faktisk har teamet alle sine tre kørere i top 4 i DM-stillingen.
 

"Ja, det er en fornøjelse efter de voldsomme problemer, vi havde med bremserne på Padborg", forklarer Flemmings Schleimann fra Lån & Spar Bank Racing.

Og man må sige, at teamets tre kørere ikke hang i bremsen på Djursland. De indtog begge pole position og satte sig suverænt på de tre hurtigste tider i begge løb. Tilmed så teamets første 1-2-3 sejr længe ud til at være i hus i andet løb, men desværre kørte Mats Franer lige lovlig stærkt, så han ramte sin teamkammerat Christian Jørgensen og sendte ham på en snurretur og ned på 10. pladsen.


Mats Franer og Christian Jørgensen.
(Foto: Lån & Spar Bank Racing)

Christian havde ellers lavet en formidabel start fra anden position og var gået i front, men nu var det Mats, der krydsede målstregen som den første. Han blev dog idømt 5 strafsekunder for sin foreteelse, som lå så sent i løbet, at der ikke var tid til at en tur gennem strafbanen. Straffen fjernede hverken sejren eller DM-føringen, for Mats havde kørt få tiendedele fra banerekorden og opbygget et forspring.
Men glæden var væk, og Mats var da også fremme med hånden og en stor undskyldning til Christian. For som norske Mats sagde på sit klingende modersmål: "Det var i hvert fall ikke med vilje!"

Teamets anden nordmand Kim Humborstad gjorde det fremragende og stod for hurtigste omgang i første løb og besatte 2. pladsen i det andet løb. Som man kan se på videoklippet, smuttede Nicky Thiim dog i kampens hede forbi Kim i den gule flagzone, der opstod, da Mats ramte Christian. Men da Nicky ikke gav positionen tilbage, takserede dommerne det med 20 strafsekunder. Ærgerligt for Nicky, der ellers havde kørt flot gennem hele weekenden.

"Ja, med så tæt konkurrence ser det unægtelig spændende ud, når vi i weekenden skal dyste med det store nordiske Formel 1800 felt. Vi ved, at både svenskerne og finnerne er hurtige, så der er lagt op til årets Formel 1800 løb på Jyllandsringen", slutter Flemming Schleimann og oplyser, at løbet om søndagen kan ses på TV Zulu kl. 14.05 til 14.35.

Se videoklip (701 kb.) fra Christian Jørgensen's omboardkamera.

Lån & Spar Bank Racing


Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - F1800
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her