Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 0-1600cc

Problemfri weekend for Dennis Barth

Yokohama Cup
0-1600cc 

01/06/04 
Yokohama

Pinseløbet på Ring Djursland blev en god oplevelse for Dennis Barth. For første gang i meget lang tid var der ikke problemer med bilen.
 

Dennis Barth og mekanikerne var klar da der i weekenden blev kørt pinseløb på Ring Djursland. Efter det møjsommelige arbejde i vinterens løb med at opbygge en ny bil, og efter nogle tekniske problemer med bl.a. bilens ABS system, som nu skulle være løst, så teamet frem til en god racerweekend. Og lad det være sagt med det samme. Man var ikke skuffet i teamet.

Dennis Barth havde måske ikke fået den allerbedste kvalifikation, men fighteren dukkede op i ham i de to heats. I første heat havde han kørt sig ind på en syvende plads, da han desværre fik en stop and go straf for formodentligt at have lavet en jumpstart. Dennis Barth ventede pænt længe med at køre ind og afvikle straffen. Da han kom ud igen, havde han mistet et par placeringer, men nåede at få kørt dem ind igen inden løbet blev flaget af, og han sluttede så første heat på syvendepladsen.


Dennis Barth på vej mod sæsonens hidtil bedste placering
(Foto: Motorsporten.dk)

I andet heat var knap så meget at se til. Dog skulle han på et tidspunkt overhale en konkurrent for enden af langsiden. Dennis Barth valgte at overhale udenom i svinget for enden af langsiden. Hvad Dennis Barth ikke lige fangede var, at en anden konkurrent - kørelærerkollegaen Poul Erik Jensen - havde set situationen bagfra og prompte udnyttede et hul der blev på indersiden. Desværre opfangede Dennis Barth situationen lidt for sent og fik ikke lukket af i tide. Efter de to heats var Dennis Barth godt tilfreds med weekendens forløb.


Dennis Barth foran nogle af konkurrenterne
(Foto: Motorsporten.dk)

I weekenden prøvede man i lighed med DTC klassen at køre den efterhånden kendte Superpole. Det var efter Dennis Barths og andres mening ikke nogen succes, men som Dennis Barth siger, så er det nu prøvet og man har givet det chancen.

I den kommende weekend skal der igen køres. Denne gang bliver det på JyllandsRingen. Dennis Barth skal ikke have lavet de store ændringer på bilen. Det bliver småjusteringer der skal foretages. Bilen har forandret sig en del efter ombygningen, og det er nu de sidste og måske tidskrævende småjusteringer der skal laves. Bilen må gerne stå lidt bedre fast og det er det der nu skal arbejdes med. Efter weekendens resultat, er Dennis Barth og hans team meget fortrøstningsfulde, og forhåbentligt venter der endnu bedre resultater forude, når man får styr på de sidste justeringer.

Dons

Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 0-1600cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: