Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

To sjette pladser

Yokohama Cup
1601-2000cc 

31/05/04 
Yokohama

- og 32 point til Søren B
For Søren B. Mortensen blev weekendens deltagelse i Yokohama Cuppen på Ring Djursland en udbytterig begivenhed, på trods af mekaniske problemer.
 

I lørdagens fri træning var han med helt fremme i feltet, og han sluttede med at være syvende hurtigste kører i hans Peugeot 206'er.
Denne placering kunne han desværre ikke holde i tidtagningen, hvor han sluttede som nummer tolv, selv om hans tid kun var 1,022 sekund langsommere en dagens hurtigste kører. Så tæt er kampen i den store Yokohama Cup klasse.
Det viste sig efterfølgende at der var gået en pakdåse ved krumtappen, så der var løbet olie ud på koblingen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Herefter blev der travlhed i Skadeservice Danmark teamet, der blev hentet en gearkasse hjemme på værkstedet, og den og ny pakdåse blev monteret, så raceren kunne blive klar til søndagens to heat.

I søndagens første heat kunne Søren B. efter mange gode nærkampe med sine konkurrenter, som han trak sig vindende ud af, køre sig op til en placering som nummer seks.
Hvilket så også blev hans startplacering til andet heat.

I andet heat holdt Søren B. sin startplacering frem til målstregen, selv om han gentagne gange var under hårdt pres.


(Foto: Motorsporten.dk)

De to 6. pladser indbragte Søren B. 16 point hver, således at han nu er oppe på 8. pladsen i mesterskabet med samlet 66 point.

"Det var alt i alt en rigtig god weekend, selv om vi måtte skifte gearkasse" - udtaler Søren B. Mortensen - "og allerede næste weekend går det løs igen, der skal vi køre på Jyllands-Ringen. Først skal vi dog lige gå raceren igennem, da den havde lidt mislyde i det sidste heat, så der bliver travlhed på værkstede de næste par dage. Men vi skal nok nå at blive klar til Jyllands-Ringen, hvor der helt sikker også venter noget spændende race."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •  
     

    Yokohama Cup 1601-2000cc nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: