Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Challenge

Utilfredsstillende resultat

ETCC 
31/05/04 

European Touring Car Challenge- for Jan Magnussen i Tjekkiet
Jan Magnussen i Peugeot 307 GTI fik en 15. plads i første løb og udgik af andet løb efter et sammenstød med en konkurrent, da 9. og 10. afdeling af ETCC blev afviklet søndag på Brno i Tjekkiet.
 

Det var sidste løb for danskeren i den 3-dørs udgave af hans Peugeot 307 GTI. Ved næste afdeling på Donington skulle danskeren meget gerne stille til start i den nye 5-dørs udgave af Peugeot'en.

"Vi havde ikke kørt på Brno før, men havde håbet den passede bedre til vores bil end den gjorde. En 15. plads i første løb er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. I andet løb rammer jeg ind i siden på en konkurrent, der er på vej tilbage ind i sit spor, efter han havde misset sit bremsepunkt. Det ødelagde fronten på bilen og så var det løb kørt" siger Jan Magnussen, der dog ikke giver op. "Det er selvfølgelig hårdt weekend efter weekend at kæmpe med en bil, der i øjeblikket ikke er konkurrencedygtig på europæisk plan. Men det er vigtigt for os at indsamle så mange data og informationer som muligt, så vi ved, hvor vi skal forbedre den nye fem-dørs version".

Nu ser Jan Magnussen fremad mod næste weekend, hvor han, for første gang siden han sidste år sikrede sig DTC titlen, stiller til start på Jyllands Ringen når 3. afdeling af DTC afvikles.


Læs mere om:
  • 30/05/04 - Brno - ETCC
  •