Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Audi kan få konkurrence på Le Mans

Le Mans 
28/04/04 

Le MansSelv om alle regner med, at de fire Audi'er vil gøre rent bord i søndagens pretest på Le Mans, så vil Tom Kristensen ikke uden videre gøre den berømte R8'er til tårnhøj favorit.
 

"Ingen er i tvivl om, at Audi i selve 24-timers-løbet vil have en fordel, fordi bilen er så ekstrem pålidelighed. Men taler vi rent speed, må man ikke overse, at japanske Dome sidste år faktisk var hurtigere end Audi i kvalifikationen, kun slået af de to Bentley'er! Dome er blevet hurtigere år efter år, så personligt vil jeg ikke blive overrasket, hvis flere af de fire R8-modeller bliver slået på søndag."

For teamchef Kacumichi Goh bliver der tale om en yderst interessant duel mellem Audi og Dome. Goh satte i 2001 en Dome ind på Le Mans - i øvrigt med John Nielsen og Casper Elgaard som chauffører. Sidste år skiftede Goh imidlertid til Audi, kun for at se Dome køre hurtigere i kvalifikationen! Som altid viste den japanske bil imidlertid svaghedstegn i løbet, hvor Gohs Audi sluttede på en fjerdeplads.
Tom Kristensen henviser også til den seneste test på Jerez, hvor top 6 så således ud:

1: Tom Kristensen, Audi R8 1:39.411
2: Jan Lammers, Dome 1:39.483
3: Nicolas Minassian, Creation 1:39.499
4: Pierre Kaffer, Audi R8 1:39.604
5: Sebastian Bourdais, Pescarolo 1:39.705
6: Jamie Davies, Audi R8 1:40.474

"Der er meget tæt mellem de første fem, men det er selvfølgelig svært at vide, hvem der eventuelt har kørt på kvalifikationsdæk. Ifølge Autosport kørte Lammers for eksempel ikke på kval-dæk, og hvis det er rigtigt, kan vi godt få hænderne fulde på søndag," slår Tom K fast.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans
  •