Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Gode resultater til K-motorsport

Danish
Touringcar
Challenge 

18/05/04 

- selv om uheldene fortsætter
Det var K-motorsports målsætning at komme med op i det gode selskab i DTC feltet denne weekend på Padborg Park, og det mål blev delvist opfyldt.
 

At det ikke er let at være med helt oppe foran måtte K-motorsport sande her i weekenden, selv om det blev til gode resultater for begge teamets kørere, Philip Andersen og Tom Pedersen.

Teamet havde op til denne weekend arbejdet meget med set-up'et på Honda Civic Type-R racerne, og der var velbegrundet optimisme forud for deltagelsen i 'Padborg Open'.
At der var god grund til denne optimisme viste begge kørerne allerede lørdag i den først fri træning, hvor Philip Andersen og Tom Pedersen placerede de to Honda racere på henholdsvis 9. og 15. pladsen i det 21 biler store felt.

I tidtagningen kørte Philip en 7. plads hjem, og Tom en 15. plads. Dermed var Philip med i Super Pole, men da Philip havde overhalet i gul flagzone, så blev alle hans tider annulleret, og han rykkede om bagerst i feltet.
Og da yderligere en af kørerne i feltet havde begået samme fejl, så rykkede Tom op på 13. pladsen.

Søndagens fri træning (warmup) viste at de to Honda kørere begge kunne være med i top ti. Philip sluttede på 5. pladsen og Tom på 10. pladsen.

Så der var velbegrundet optimisme i K-motorsport lejren forud for Pre Finalen, men denne var kun få hundrede meter gammel, før end Tom Pedersen blev påkørt og skubbet af banen med defekt styretøj.


Philip Andersen kæmpede sig flot op gennem feltet i Pre Finalen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Bedre gik det for Philip Andersen. Han kæmpede sig i løbet af de 10 omgange fra sidste pladsen og op på 8. pladsen, og overhalede dermed næsten halvdelen af feltet.

I pausen mellem Pre Finalen og Finalen arbejde K-motorsport's mekanikere på højtryk ude på banen, for at få repareret Toms racer, og det lykkedes for dem at få den klar til tiden.


Mekanikere og kører hos K-motorsport i tæt samarbejde om at få Tom Pedersen's racer klar til Finalen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da kørerne kører over til starten på Finalen, så knækker der en trækaksel på Philips Honda, og dermed var han færdig, allerede inden han rigtig fik chancen for at køre et top resultat hjem.

I Finalen kører Tom sig op fra en start placering bagerst i feltet, til at slutte løbet på 10. pladsen efter de 14 omgange som Finalen strækker sig over.


I Finalen var det Tom Pedersen's tur til at kæmpe sig op gennem feltet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Steen Stærk fra K-motorsport udtaler efter weekenden:
"Vi har nu vist at farten er der, men to uheld fratog os chancerne for topplaceringer, dels Tom Pedersens skade på styretøjet i Pre Finalen og dels Philip Andersens knækkede trækaksel i Finalen - så nu må vi håbe på bedre held næste gang. Vi vil bruge tiden indtil det næste løb på Jyllands-Ringen, til at få testet noget mere, og vi arbejder i øjeblikket på om det skal være i Tyskland eller Sverige."


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 16/05/04 - Padborg Park - DTC weekend
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her