Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DTM

DTM indtager Italien

DTM 
13/05/04 

DTMOptakt til 3. afdeling
I den kommende weekend er DTM-feltet nået til Italien, hvor der skal køres på den forholdsvis nye Adria-bane, nær Venedig. Sidste år gav det meget tæt race og den første sejr til Christijan Albers.
 

Sejren sidste år grundlage Albers kamp for at vippe den ellers stærke Bernd Schneider af pinden som Mercedes ubestridte konge - det lykkedes i sidste ende ikke, men på Adria var det hollænderen der løb med sejren. Og da Mercedes har taget sejrene i de to første løb, er det da også oplagt at pege på det stolte mærke som favoritter. "Løbet på Estoril var en stor udfordring for mig, og jeg forventer det samme på Adria. Jeg håber at kunne kvalificere mig længerer oppe på grid'en end i de to første løb for at have et bedre udgangspunkt for løbet," siger Albers der sejrede i Portugal.


Christijan Albers vinder sin første sejr i DTM
(Foto: Daimler Chrysler)

Flere af kørerne peger på at fysikken kommer til at spille en stor rolle - selvom banen umiddelbart ser meget simpel ud. "Umiddelbart ser banen ikke videre spektakulær ud med dens lige stræk og rimelig langsomme sving, men sidste års løber viste at Adria kan give noget spændende race. Der var mange hårde kampe om placeringerne," siger Peter Dumbreck. "For mig var løbet sidste år nok det hårdeste race jeg havde. På en omgang skal man bremse meget hårdt et par gange og det kræver maksimal indsats," siger den skotske kører om de fysiske udfordringer der venter.

Også i Audi lejren er der forventning om et stærkt race. For Tom Kristensen er det dog en ny bane der skal læres. "Adria er en ny bane for mig. Jeg har hørt at den er ret lille og meget hård ved bremser og gearkasse. Jeg kan lide Audi A4'eren og DTM mere og mere, og mit mål er at score point i Italien. Og så håber jeg selvfølgelig at Audi vinder," siger danskeren der kommer frisk til løbet med en podieplads i det seneste LMES-løb på Monza.


Fysikken kan komme til at spille en rolle - både hos kørerne og på bilerne
(Foto: Opel)

Hos Audi stilles der nok forventning om at svenskeren Mattias Ekström kan gøre sig med fremme. Sidste år blev han nummer to - ligesom det var tilfældet i det seneste løb på Estoril. "Jeg kan godt lide banen, og den minder mig meget om de baner vi har i SVerige. Jeg tror at min Audi A4 også kan lide den. Jeg kan dårlig vente til løbet - efter Estroil er vi alle hos Audi klar på at få hævn," siger den svenske kører.

Sidste år vandt Albers foran Ekström og Laurent Aiello (Audi). På de følgende pladser kom Marcel Fässler (Mercedes), Bernd Schneider (Mercedes), Peter Dumbreck (Opel), Jean Alesi (Mercedes) og Alain Menu (Opel).

Benji

Læs mere om:
  • 16/05/04 - Adria - DTM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS