Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Challenge

Magny Cours - Optakt

ETCC 
30/04/04 

European Touring Car ChallengeEfter Valencia som helt og holdent blev domineret af Alfa Romeo, har FIA ETCC nu sat kursen mod Magny Cours i Frankrig. Alfa´erne gjorde rent bord ved at tage alle podiepladser i begge løb, Giovanardi og Tarquini tog hver en sejr og en andenplads, mens den nye stjerne Augusto Farfus tog to tredjepladser.
 

Det betyder, at Tarquini fører sammenlagt med 28 points, Giovanardi har 26 points og på tredjepladsen kommer BMW´s Jörg Müller med 22 points. Alfa Romeo har også lagt sig i spidsen i konstruktørernes mesterskab. Som om det ikke var nok så dominerede Oregon Teams Salvatore Tavono i privatkørernes mesterskab, da han vandt begge løb i en ex-fabriks Alfa 156 GTA.
Til løbet i Magny Cours skal Tarquini og Giovanardi køre med hver 40 kg. "succesballast" mens Jörg Müller "slipper" med 10 kg.


Farfus
(Foto: FIA-ETCC)

Ny kører i ETCC
Feltet vokser stadig. I Magny Cours kommer den tidligere F3000-kører, belgieren Kurt Mollekens til start i en BMW 320i fra RBM team´et som også indsætter englænderen Andy Priaulx. Priaulx støttes af BMW Great Britain, mens Mollekens støttes af BMW Belgien-Luxembourg.
"En stor tak til BMW Belgien-Luxembourg som har gjort det muligt for mig at komme til start i de næste fem løb (Magny-Cours, Hockenheim, Brno, Donington og Spa). Vi arbejder på at finde støtte til at kunne køre sæsonen helt færdig," siger en tilfreds Kurt Mollekens, der glæder sig til at prøve kræfter med ETCC.

Debut til JAS Honda Accord
En anden spændende nyhed er Honda Accord´en fra JAS Motorsport. Accord´en skal køres af Alessandro Balzan som har testet bilen ved flere lejligheder og er meget tilfreds med den. Balzan mener, at Accord´en allerede er fuldt på højde med de Honda Civic Type-R som JAS hidtil har indsat i ETCC!

BMW håber med intensiv test i Valencia at "lukke hullet" til Alfa Romeo
I pausen mellem løbene i Valencia og på Magny Cours har BMW testet på banen i Valencia. Jörg Müller, Dirk Müller og Andy Priaulx som ligger hhv. 3, 4 og 5 i mesterskabet testede ivrigt i dagene efter ETCC-løbet. Jörg Müller var hurtigst med en tid på 1:42,0, hvilket er en forbedring på ni tiendedele i forhold til kvalifikationstiden ( dog kørte Müller i testen uden 40 kg. ballast). Næsthurtigst var Antonio Garcia (1:42,2) og som en flot treer Alessandro Zanardi (1:42,6). Dirk Müller lidt skuffende kun firer. De to privatkørere Tom Coronel/ NL og Carl Rosenblad/ S deltog også i BMW-testen.

Magnussen og Peugeot stiler højere.
Efter debut´en i Valencia stiler Jan "BigMag" Magnussen og Peugeot Sport Engineering højere ved løbet på Magny Cours. Magnussen og 307´eren viste gode takter på den spanske bane. Team´et fik en dårlig kvalifikation, men Magnussen arbejdede sig godt fremad i første løb. I andet løb var Jan tæt på at komme i pointene, da han blev sendt af banen efter et sammenstød med D´Aste.
"Det var en positiv weekend for os. Vi lærte meget og nu ved vi, hvor vi skal forbedre bilen," sagde "Big Mag" efter løbet.


Magnussen
(Foto: FIA-ETCC)

Roland Asch tilbage.
På grund af sygdom, måtte den tyske standartvognslegende Roland Asch lade sig erstatte af Thomas Klenke (tysk Touring Car Challenge mester 2002) i 3. og 4. afdeling i Valencia. Men "gamle" Roland er nu meldt klar til 5. og 6. runde af ETCC på Magny Cours.

Nu kan det kun gå fremad!
I SEAT-team´et vil man hurtigst muligt glemme løbene i Valencia. SEAT kom til hjemmebanen med høje forventninger, men allerede efter få hundrede meter i første løb var alle tre SEAT´er ude!
Jordi Gene og Rickard Rydell var involveret i et sammenstød med Tom Coronel og Frank Diefenbacher udgik med motorskade.
"Det var ærgerligt, fordi tiderne i træningen viste, at vores biler kunne matche de hurtigste af BMW´erne. Nu kan vi næsten ikke vente med at komme i gang på Magnu Cours, det kan kun gå fremad," sagde Jordi Gene.


Diefenbacher og Andy Priaulx
(Foto: FIA-ETCC)

Alfa Romeo i topform
Autodelta og deres kørere har ingen grund til at savne den succesrige 156 GTa som vandt i både 2001 og 2002. Med den nye 156 S2000 har de fået en værdig afløser. Allerede i debut´en på Monza blev det til sejr og i Valencia var 156 S2000 totalt suveræn. Autodelta´s to kørere Gabriele Tarquini og Fabrizio Giovanari er hhv. 1 og 2 i kørermesterskabet og Autodelta fører i konstruktørernes.
"I øjeblikket ser det ud til, at man skal have en Alfa for at vinde," sagde en meget glad Giovanardi som for første gang i 18 måneder var øverst på podiet. Giovanardi var mester med Alfa i 2001 og 2002, men skiftede til BMW i 2003 uden større succes.

Them

Læs mere om:
  • 02/05/04 - Magny-Cours - ETCC
  •