Når man ligger på sofaen en søndag eftermiddag og ser Formel 1, og klokken nærmer sig 15, og man overvejer at tænde for radioen for at følge med i Superligaen i fodbold, så er der noget galt. Men ikke desto mindre, var det den tanke jeg havde i dag, da Formel 1 løbet var godt i gang. Indrømmet, når et Formel 1 løb er en times tid gammel, er det også i den mest døde periode. Selv de allermest interessante løb bliver kedelige omkring det tidspunkt. Mod slutningen bliver de som oftest mere spændende igen, og det gjorde San Marinos Grand Prix da også - relativt altså!

Det startede ellers så godt med hård kamp rundt på første omgang. Montoya lavede ikke verdens bedste start, men formåede at forsvare sin 3. plads. På vej ind i det første rigtige sving på banen, syntes columbianeren åbenbart at nu gik det så godt at han ville prøve at overhale Michael Schumacher på ydersiden. En manøvre der både var optimistisk og ikke specielt begavet. Angrebet var let for Schumacher at tilbagevise og Montoya måtte en tur ud i græsset med hjulene. Da han trak tilbage på banen var Ralf Schumacher på vej forbi ham, i en næsten ligeså optimistisk manøvre, men også han måtte en tur i græsset. Umiddelbart kunne det virke som om Montoya lukkede døren lidt hårdt for sin holdkammerat, men forklaringen skal nok snarere findes i at Montoya koncentrerede sig mere om at ramme asfalten igen. Ikke en alvorlig ting, men bare noget der sker i et racerløb. Men det havde givet løfter om noget spænding, løfter der bare aldrig rigtig blev indfriet.

Montoya var ikke i stand til at komme tilbage og bare snuse til Schumachers hjulspor. Ferrari og BAR bilerne var simpelthen kørt. Ralf var på sin side heller ikke i stand til at true Montoya igen, og så var top 3 sådan set afgjort. Undervejs blev der dog lige byttet rundt på Schumacher og Button. Ferrari vandt, som sædvanlig, pitstop duellen, og det gav Michael den fri bane i front han skulle bruge til at lægge afstand til Button.

Derefter så man ikke meget til de to i front, de kørte begge fornuftige og udramatiske løb, og var på ingen tidspunkter truet, eller for den sags skyld, i nærheden af hinanden. Heller ikke Montoya oplevede særlig meget før han mod slutningen blev indhentet af Alonso. Men selvom den unge spanier kunne nå næsten op i Montoyas hækvinge, blev det aldrig til en rigtig duel.

Fernando Alonso havde nogle omgange tidligere været involveret i et sammenstød med Ralf Schumacher. Tyskeren havde ellers kørt et fornuftigt løb og takket været gode pitstops lå han på 4. pladsen, da han blev indhentet af Alonso, der gerne ville forbi. På vej ind i hårnålen gik Alonso indenom, men den slingrende Ralf Schumacher lukkede døren lidt for meget i, og de to biler rørte hinanden og Williams raceren røg af. Ralf kom dog igang igen, men han var røget helt ned som nummer 7. Det er anden gang i år at Ralf Schumacher er involveret i et sådan uheld. Sidste gang var det Sato han kørte sammen med. Mens episoden med Sato måske kunne diskuteres, så er der ikke megen tvivl om at Ralf selv må tage skylden for uheldet i dag. Alonso går efter et hul der er der, og Ralf lukker døren på en måde, der ikke kan accepteres, heldigvis er det ham selv det går ud over.

Den langvarigde duel mellem Alonso, Ralf, Trulli og Barrichello - ikke nødvendigvis i den rækkefølge - var ellers dagens hovedkamp. Symptomatisk for moderne Formel 1 at den tætteste kamp er om placeringer uden for podiepladserne. Og selvom de lå tæt det meste af løbet, var der i virkeligheden ikke megen kamp imellem dem. De kørte mere rundt og ventede på næste runde af pitstops. Da de sluttede, var det med Alonso foran Trulli, Barrichello og Ralf.

Rubens Barrichello må næsten kandidere til at være en af sæsonens store skuffelser. Sidste sæson lå brasilianeren i nærheden af Michael Schumacher, og ofte foran ham, specielt i tidskørslerne, men i år har han slet ikke været i nærheden af sin tyske holdkammerat. Måske ligger han stadig som nummer to i VM kampen, men imponerende har hans kørsel ikke været.

Det sidste point gik til en ny mand på pointtavlen. Nemlig det unge finske stortalent Kimi Raikkonen! Efter fire løb lykkedes det endelig for sidste års sølvvinder at få et point, efter en ganske fornuftig indsats. Finnen startede som nummer 20, men fik kørt sig pænt op med sin to-stops strategi og kunne krone eftermiddagen med en 8. plads og et enligt point.

Fem kører udgik af løbet, med Sato som den mest prominenter. Det er ikke kun Button der har fået gang i bilen, Takuma Sato gjorde det godt tidligt i løbet, men faldt lidt tilbage. Mod slutningen lå han stadig i pointene, men seks omgang før mål stod motoren ud og japaneren måtte udgå.

Dermed var det, efter al sandsynlighed, farvel til Imola. Og den bane sagde ikke farvel med et brag, men blot med et lille bøvs, der sikrede at man ikke ville savne den synderligt. I stedet må man nøjes med at sende en tanke til Ratzenberger og Senna der nu snart har været døde i 10 år. Og samtidig huske at glæde sig over at det nu er 10 år siden at der har været en dødsulykke i Formel 1, den længste periode nogen sinde.

Martin Møller-Thomsen