Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Australiens GP - Set og sket - de nederste 5

Formel 1 
08/03/04 

De nederste 5 teams indeholder mere eller mindre en gruppe som stod for skuffelser. Starten på sæsonen blev for deres vedkommende ikke som forventet.
 

Sauber:
Sauber havde vel regnet med end tilfældet blev efter årets første GP. Den meget Ferrari lignende bil burde vel have klaret sig bedre. Fisichella klarede sig bedst, men pga. omstændighederne - én måske lidt dårlig kvalifikation - kom han til at ligge bag Nick Heidfeld som Fisichella efter løbet mente kørte meget defensivt. Det viste sig da også at efter at Fisichella endelig kom forbi Heidfeld, at så kørte han meget hurtigere. Måske det kniber lidt med at finde plads til at overhale på? Felipe Massa kørte aggressivt men alligevel pænt. Han fik hurtigt indhentet Raikkonen og overhalede ham efter en ret god duel. På et tidspunkt begyndte bilen at understyre kraftigt hvilket bl.a. som resultat gav, at Massa spandt af banen. Han kom tilbage men fik et problem med motoren som tvang ham til at udgå. Teamet er overbevidst om at det var hændelsesforløbet der ikke gav bedre resultater. I hvert fald mener man at på trods af forløbet, at det gav gode løfter for fremtiden.

Jaguar:
Det var sådan lidt op og ned for Jaguar. Efter kvalifikationen havde man en kører i top 6 og en der ikke fik en tid. Efter løbet var det næsten omvendt. Mark Webber som havde kvalificeret sig som nr. 6 kørte godt til, men mistede halvvejs i løbet sjette og syvende gear i bilen. Teamet besluttede at trække ham ud af løbet, der var alligevel ikke noget formål ved at lade ham forsætte. Debutanten Christian Klien imponerede derimod positivt. Fra næst bagerste startposition, kørte han forsigtigt i starten men senere da han havde fundet sin egen rytme avancerede han stille og roligt, og sluttede løbet på elvtepladsen. Bl.a. foran Toyota'erne og Jordan. Efter løbet var han jublende lykkelig over at have fuldført løbet og så endda på så høj en placering som tilfældet var. Udover at Mark Webber måtte udgå, var teamet tilfreds med weekends forløb. Man føler at man er nået længere end det har været tilfældet i tidligere år.

Toyota:
Hos Toyota har man én ting at glæde sig over. Bilerne viste sig at være pålidelige og begge biler kom da også i mål. Men så var der vist ikke ret meget mere at glæde sig over. Mike Gascoyne pointerede efter løbet at alt tilsyneladende fungerede fint, dog skal der nu bringes væsentligt mere fart i bilerne. Det skal da også nævnes at begge biler havde problemer med vejgrebet som teamet gav dækkene skylden for.

Jordan:
Udover Christian Klien i Jaguar, så klarede en anden debutant sig også fint. Giorgio Pantano som i Australien debuterede for Jordan kom i mål på en 14 plads, dog tre omgange efter Michael Schumacher. Dermed var hans første målsætning opfyldt, nemlig det at fuldføre. Nick Heidfeld kørte vel også glimrende om end at han fik skyld af andre for at køre defensivt. Men det holdt ikke længere end til 15 omgange før mål. Problemer med koblingen var årsag til hans noget atypiske ankomst i pittet hvor han "kørte" en mekaniker ned. Problemet med koblingen var også skyld i hans udgang af løbet. Koblingen forårsagede at bilen låste i første gear og det var også problemet da han kørte ud af pittet, og valgte at udgå lige efter. Dog lader det til at Jordan har muligheden for at klare sig bedre i år med en opdateret bil og nye kørere.

Minardi:
Minardi som ingen rigtig regner med, gjorde det fint i starten af løbet. Bruni klarede at overhale ikke mindre end fire kørere på de første omgange, og kørte derefter stabilt. Men så gik det galt. Ikke for ham men med bilen. Den begyndte at fejltænde og det endte med at han måtte udgå. Udgik det gjorde også Baumgartner allerede efter 13 omgange. Også pga. problemer med det elektriske. Dog af en anden karakter idet motorstyringsprogrammet gik helt amok. Paul Stoddart var efter løbet en af de mange kritikere af det nye kvalifikationssystem. Den korte tid mellem de to sessioner er slet ikke nok til at rette evt. fejl. Han var glad for at på trods af omstændighederne, så fik kørerne vist at de hører til i Formel 1 og han venter sig meget af dem i fremtiden.

Dons

Læs mere om:
  • 07/03/04 - Albert Park - Formel 1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS