Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Stor folkemængde til start på historisk rally

Historisk Rally 
31/01/04 

Flere kørere kæmpede med tekniske problemer allerede ved starten på det historiske Monte-Carlo løb
Det blev noget af et tilløbsstykke, da det historiske Monte-Carlo løb i går startede i København: "Vi er stolte af, at vi er en af startbyerne i dette års løb. Måske fordi, det var de danske kørere, Britta og Otto Kristensen, der vandt løbet for to år siden foran over 350 andre biler, " sagde kulturborgmester Martin Geertsen, da han holdt tale foran en tusindtallig skare, som havde lagt vejen forbi Københavns Rådhusplads for at se starten på Rally Monte-Carlo Historique.
 

Og forventningerne til løbets danske favoritter Otto og Britta Kristensen i Lancia Fulvia 1.3S fra 1970 var da også til at tage og føle på. Mens de solede sig i fotografernes blitzlys, havde to andre danske hold allerede tekniske problemer. Lars Bækkelund og Arne Pagh skulle starte med at skifte gearkasse på deres Fiat 128 Coupé fra 1972, mens Kaj Bertelsen og Erik Rasmussen måtte lide den tort, at speederkablet på deres Ferrari 275 GTB knækkede midt på Rådhuspladsen.

Ingen af holdene regnede det dog for større problemer. I alt 351 mandskaber fra fem europæiske storbyer er nu sat ud på det 3.500 km lange løb. Når alle deltagerne er samlet i det sydlige Frankrig lørdag aften, går det løs i tre døgn med hårde specialetaper på is- og snedækkede veje over de mest krævende alpepas, inden målet nås i Monte-Carlo på onsdag morgen.

Om Otto og Britta Kristensen kan leve op til favoritværdigheden, kan ingen forudse. Men kulturborgmesterens optimisme fejlede intet: "Kør nu som forholdene tillader. Det vil sige hurtigt og sikkert. Og kom så lige et smut ind om Rådhuset, når løbet er overstået, og vis mig pokalen og billedet fra sejrsskamlen," sagde Martin Geertsen. Hvorefter det danske favoritpar og de 18 andre startende biler rullede ned ad startrampen gennem folkemængden for at søge sydpå mod alpernes udfordringer.


Læs mere om:
  • 05/02/04 - Monte Carlo - Historisk Rally
  •