Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Tom K's Bentley blev årets bil

Le Mans 
09/12/03 

Le MansTom Kristensens Le Mans-Bentley blev sent søndag aften kåret til årets racerbil ved britiske Autosports store Award-show i London. Det grønne bæst slog dermed blandt andre Ferraris, Williams' og McLarens Formel 1-biler.
 

Selv Autosports egen redaktører kunne på stedet ikke huske, hvornår en Formel 1-bil senest var blev slået i den prestigefyldte votering, men mente, det var i 1994!


Tom Kristensens Le Mans-vinder Bentley Speed 8 er kåret til Året Racerbil 2003.
(Foto: Tom K / Nils Finderup)

Tom Kristensen var på grund af influenza forhindret i at deltage i showet, men holdkammeratererne Rinaldo "Dindo" Capello og Guy Smith var til stede og tog bevægede imod det store trofæ.

"Det var ærgerligt, jeg ikke nåede at blive frisk til Autosport-festen, hvor alt og alle inden for international motorsport er til stede. Det ville have været stort og en perfekt afslutning på sæsonen at kunne gå på podiet i Grosvenor House med Dindo og Guy for at tage imod trofæet. Jeg må sige, det overrasker mig meget, at Bentley'en gik helt til tops, men det hænger formentlig sammen med, at der ikke var nogen specielt suveræn Formel 1-bil i år. Ferrari, Williams og McLaren endte meget tæt i VM, hvorimod Bentley Speed 8 som den første bil viste sig at være den hidtil så suveræne Audi R8 overlegen på Le Mans. Bentleys dobbeltsejr i 24-timers-løbet gav genlyd over hele verden, fordi det var 73 år siden, det britiske mærke senest havde vundet på Le Mans. Det historiske islæt har formentlig også givet mange stemmer i kåringen," vurderer Tom Kristensen over en gang urtethe fra hjemmet i Monaco.

Guy Smith var som englænder stolt over at repræsentere Bentley på podiet, og han vidste hele aftenen, Speed 8 havde gode chancer for at vinde:
"Under nomineringen blev de forskellige biler mødt af klapsalver, men da Bentley'ens navn blev nævnt, var taget nærmest ved at lette. Da Speed 8 blev råbt op som vinder, ville jubelen ingen ende tage. Det var et ekstremt populært valg, selv hos et publikum, der normalt er meget fokuseret på Formel 1," fortæller briten.

Bentley Speed 8 får med kåringen lov til at leve op til det britiske ideal om at slutte på toppen. Selv om en hel sportsvognsverden begræder det, står Bentley fast på, at Speed 8 nu skal på pension.
"Vi havde lagt en tre-års-plan, hvor vi skulle vinde i 2003. Målet blev nået, og vores mission er fuldført," slår Bentleys motorsportschef Brian Gush fast.

TomKristensen.com
Nils Finderup

 



Er din virksomhed klar til robotter?