Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault 2000 Danmark

Racing Denmark på Oschersleben - dag 3

FR 2000 DK 
15/11/03 

Formula Renault 2000 DanmarkDet var ikke de mest optimale forhold Racing Denmark havde på deres tredje og sidste træningsdag på Oschersleben, dagen var præget af regn, fugt og koldt vejr, derfor blev hele dagen kørt på regndæk.
 

Men også regntræning er meget vigtigt, så der blev alligevel gået til den fra morgenstunden af.

For Johnny Laursen var det kun anden gang at han skulle sidde i en Formel Renault racer med regndæk på, så det var noget af en udfordring på den svære bane.
Men med lidt hjælp fra Philip Andersen til at finde det rette setup på raceren, så gik dagen rigtig godt, og der blev virkelig prøvet grænser af.
I følge teamchef Henrik Nymark var dagen præget af en markant fremgang for Johnny.

I den anden af Racing Denmark's biler sad Martin Sally, også han kørte en stabil dag, hvor han ikke satte et hjul forkert, og Henrik Nymark indrømmer da også at den unge Yokohama Cup kører imponerede ham meget, både hvad angår køreteknik og hurtighed, og dette specielt med tanke på dette var hans første rigtige formel test.

"I går kørte jeg ikke ret meget, det blev kun til en begrænset mængde omgang om formiddagen i regnvejret, for at hjælpe Johnny og Martin med at finde det rette setup på Formel Renault 2000 racerne" - udtaler Philip Andersen - "det var rart at kunne hjælpe de to kørere, der begge viste stor interesse for de tiltag som teamet og jeg kunne foreslå dem, og det var spændende at at det også hjalp ude på banen. For mit eget vedkomne må jeg jo nok indrømme at efter tre dage med formel biler, så trækker de igen hårdt i mig, så nu håber jeg på at kunne få en test i en Formel Renault V6'er. Det var også sjovt igen at arbejde sammen med mit gamle teamt, Henrik og Flemming Nymark er nogle dejlige mennesker at være sammen med."


Hr. Nielsen