Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Rally Catalunya - dag 3

WRC 
27/10/03 

World Rally ChampionshipRegnen kom til Rally Catalunya i dag, og det betød at der - i modsætning til de foregående dage - var masser af rokeringer i stillingen på de sidste hastighedsprøver inden rallyet fik en lidt overraskende vinder.
 

Overraskende, fordi Sebastien Loeb så ud til at have det hele under kontrol. På de første prøver lykkedes det ham at øge sin føring, primært fordi Markko Martin faldt lidt tilbage og det derfor nu var Gilles Panizzi, som var nærmeste forfølger. En føring på næsten 50 sekunder inden de sidste 3 prøver skulle normalt være rigeligt.

Men det var det ikke. Panizzi satsede voldsomt mod slutningen, ligesom Markko Martin også gav gas i sin Focus. De to havde ændret på opsætningen af deres biler inden de sidste prøver, og især Markko Martin havde ramt helt plet. Men estlænderen kunne ikke fuldt ud udnytte det, fordi hydrauliksystemet i hans bil svigtede, så han måtte skifte gear manuelt og heller ikke havde fuldt fungerende differentialer. Han forblev derfor på 3. pladsen, men manglede kun sølle 6/10 sekund i at nå Loeb. Imens stormede Panizzi forbi Loeb, som efter mål var noget muggen, fordi han havde opdaget de to konkurrenter kørte på et dæk, som han hævdede ikke at kende til.

Loebs placering giver ham alligevel et godt skub opad i VM-stillingen, for Carlos Sainz og Richard Burns havde ikke en god dag. Sainz snurrede på en af de sidste prøver og mistede 40 sekunder og et par placeringer. Værre gik det for Burns, som udgik efter en afkørsel.

Til gengæld kom der skub i Subaruerne, som nu fik det regnvejr, de havde ventet på. Solberg og Makinen deltes om de hurtigste tider på de tre første prøver, hvor de var klasser hurtigere end de øvrige, og især Solberg stormede frem i klassementet. Det kneb dog lidt med at holde tempoet på de sidste 3 prøver, men alligevel rykkede Solberg frem fra en 10. plads til en 5. plads, som også giver ham gode VM-point.

Dermed er der stadig 4 kørere, som kan vinde VM - Loeb, Solberg, Sainz og Burns. Det bliver en fantastisk afslutning på sæsonen.

Slutresultat:
1 Gilles Panizzi, Peugeot 206 --- 3:55:09,4
2 Sebastien Loeb, Citroën Xsara --- +13,0
3 Markko Martin, Ford Focus --- +13,6
4 Francois Duval, Ford Focus --- +55,4
5 Petter Solberg, Subaru Impreza --- +1:10,8
6 Marcus Grönholm, Peugeot 206 --- +1:29,1
7 Carlos Sainz, Citroën Xsara --- +1:43,0
8 Tommi Makinen, Subaru Impreza --- +1:55,1
9 Colin McRae, Citroën Xsara --- +3:15,2
10 Philippe Bugalski, Citroën Xsara --- +5:13,6


Læs mere om:
  • 26/10/03 - Spanien - WRC
  •