Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Afsked med manér

WRC 
27/10/03 

World Rally Championship- Gilles Panizzi sagde adieu med en sejr
Efter to dage med solskin, kom regnen og vendte op og ned på stillingen i årets næstsidste VM-afdeling.
Inden sidste hastighedsprøve tydede alt på en sejr til Citroën's Sebastien Loeb, der førte med 31 sekunder foran Peugeot's Gilles Panizzi.
 

Men Panizzi sørgede for, at hans sidste rally med Peugeots fabriksteam, vil blive husket i meget lang tid, da han ikke bare kørte hurtigste tid på rallyets sidste prøve, men gjorde det i så overlegen tid, at han passerede sin landsmand og sikrede sig sejren med en komfortabel margen.


Gilles Panizzi sikrede sig sejren i den spanske VM-afdeling på allersidste hastighedsprøve.
(Foto: Peugeot Sport)

"Det var en fantastisk sejr, men også en stor overraskelse for mig," fortalte den lille franskmand, der næste år skifte til Mitsubishi, da de nye regler ikke levner plads til tre rallyvindere i samme team.

"Jeg koncentrerede mig mest om at forsvare min andenplads, da regnen gjorde forholdene uforudsigelige. Jeg vidste, at jeg havde gjort et godt dækvalg til de sidste prøver, men vidste ikke, hvad konkurrenterne kørte på. Efter den sidste prøve ventede jeg spændt på at høre Sebastien tid, for at finde ud af, om jeg eller han havde vundet. Bilen og teamet har været fantastisk, og jeg vil gerne takke alle, der har hjulpet med at opnå så meget med Peugeot i de forløbne år. Det er en fantastisk afslutning på en sæson, der ikke altid har været let for mig."

Marcus Grönholm brugte samme dæktype som Gilles Panizzi på de sidste prøver og revancherede sig for en miserabel start på rallyet. På den sidste dag avancerede verdensmesteren fra niende til sjettepladsen.

"Det er en god afslutning på et vanskeligt rally. Den første dag mistede alle teamets kørere tid på grund af et uheldigt dækvalg. Med de rette dæk kunne jeg vinde en af de sidste prøver og erobre sjettepladsen."

Desværre skete Marcus avancement delvist på Richard Burns bekostning. Den engelske Peugeot-kører lå fremme på sjettepladsen indtil en afkørsel på prøve 19 satte ham ud af spillet.

Burns har dog stadig en chance for at sikre sig og Peugeot verdensmesterskabet i VM finale i Wales næste måned. Han er kun fem point efter Carlos Sainz og Sebastien Loeb, der deler førstepladsen og fire point efter Petter Solberg. I mærkernes opgør er Peugeot på andenpladsen, fem point efter Citroën.


Læs mere om:
  • 26/10/03 - Spanien - WRC
  •