Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Rally Catalunya - dag 2

WRC 
26/10/03 

World Rally ChampionshipDer er ingen, som vil give efter i Rally Catalunya. Hele dagen har kørerne kæmpet indædt om sekunderne og som noget helt usædvanligt er der ikke en eneste af de 11 forreste kørere, som er udgået eller har haft alvorlige problemer. Det betyder, at kørerne ikke har fået noget foræret.
 

Sebastien Loeb holder stadig føringen, men han er på ingen måde sikker i sadlen. Bag ham har Markko Martin ganske langsomt ædt sig ind på ham, og Gilles Panizzi følger godt med lige i Martins bakspejl. De to har overhalet Carlos Sainz, som hele dagen støt og roligt har sat tid til. På de første prøver var det fordi, man havde ændret opsætningen på hans bil i løbet af natten. Det var ikke nogen god ide, men det har nu ikke hjulpet alverden, at få bilen justeret om. Francois Duval er lige efter Sainz og derefter følger Richard Burns. Hans VM-chancer nyder rigtig godt af, at han nu efterhånden kan øjne Sainz foran.

Til gengæld kan Petter Solberg stadig ikke rigtig få fat i de forankørende. Nordmanden er på en 10. plads og det er slet ikke nok for ham. Men han er ikke trist til mode. Subaru-teamet tror fuldt og fast på, at det bliver regnvejr i morgen, og så er Solberg klar til at slå til. Meteorologerne er på Solbergs side, så med den tætte kamp ned igennem feltet kan der ske mange omrokeringer, hvis de sidste prøver bliver våde.

Stillingen efter dag 2
1 Sebastien Loeb, Citroën Xsara --- 2:46:28,6
2 Markko Martin, Ford Focus --- +20,8
3 Gilles Panizzi, Peugeot 206 --- +36,7
4 Carlos Sainz, Citroën Xsara --- +1:05,2
5 Francois Duval, Ford Focus --- +1:08,8
6 Richard Burns, Peugeot 206 --- +1:40,4
7 Colin McRae, Citroën Xsara --- +2:12,2
8 Marcus Grönholm, Peugeot 206 --- +2:16,8
9 Philippe Bugalski, Citroën Xsara --- +2:39,1
10 Petter Solberg, Subaru Impreza --- +2:39,8


Læs mere om:
  • 26/10/03 - Spanien - WRC
  •