Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Japans Grand Prix - Set og sket - 1 del.

Formel 1 
13/10/03 

Spændingen blev bevaret til årets sidste GP, og faktisk til sidste omgang kunne der være spænding om udfaldet. Flere ting skulle gå i en højere enhed hvis ..
 

Man skal mange år tilbage for at opleve én så spændende sæson. Der var reelt kun nogle få omgange før mål at spændingen vel forsvandt. Til årets sidste løb var der 2 kandidater til titlen hos kørerne, ligesom der var 2 kandidater til konstruktørernes titel.

Ferrari, 158 points:
Dagens helt hos Ferrari må absolut være Barrichello. Da Michael Schumacher kun kunne starte som nr. 14, måtte Barrichello ordne paragrafferne for både Michael Schumacher og Ferrari, og det gjorde han til ug med kryds, bolle, slange og alt det andet. Skulle Michael Schumacher vinde sin sjette VM titel, skulle Barrichello vinde, da det vil forhindre Raikkonen i at samle de nødvendige 10 points. I konstruktørernes VM regnskab, var man ikke uheldige med at Williams ingen points fik. Teoretisk kunne Williams have vundet denne titel, mens McLaren kun kunne have nået andenpladsen - i teorien. Barrichello førte fra start til mål, kun afbrudt af nogle få omgange hvor Montoya kørte som lyn og torden indtil gearkassen svigtede pga. hydrauliske problemer. Michael Schumacher kørte for tæt på Takuma Sato, og mistede frontvingen på bilen. Det satte ham et øjeblik tilbage på 20 pladsen, men sluttede som nr. 8 og fik selv kørt det ene point hjem som han selv skulle sørge for at sikre sig titlen. Men det var Barrichello der i sæsonens sidste løb, sikrede Ferrari deres VM titel. Efter løbet var der selvfølgelig glæde i Ferrari teamet og dagens resultat og dermed sæsonens to titler. Michael Schumacher var kort efter løbet meget bevæget over hvad han har opnået. Barrichello udtrykte glæde, både over sin sejr, og over VM titlen til både MS og Ferrari. Ross Brawn mente at han var ved at blive for gammel til så stor spænding som han oplevede sæsonens sidste GP. Jean Todt sendte tankerne tilbage til sponsorerne, og tænkte på hvordan Gianni Agnelli og ikke mindst Enzo Ferrari mon ville have reageret. Resultat: Begge titler til Ferrari, den sjette titel til MS - den fjerde i træk.

Williams, 144 points:
Williams kom, så og tabte. Man havde håbet på i det mindste at kunne have kæmpet med om konstruktørernes titel, men den mulighed forsvandt hurtigt. I stedet blevet resultatet 0 points, og McLaren ubehageligt tæt på i stedet. McLaren kunne have vundet andenpladsen med lidt held, men det sørgede Barrichello for ikke skete. Montoya udgik allerede på niende omgang med en gearkasse der ikke kunne skifte gear pga. at det hydrauliske tryk var væk. Ralf Schumacher brillerede gennem weekenden med flere afkørsler - også i GP'et. Han var ligesom storebror Michael i pit for at få skiftet næsen på bilen efter et mindre sammenstød med - storebror Michael. Og da han også fik succes med at spinde af, var der ikke så meget at gøre. Ralf Schumacher sluttede løbet på 12 pladsen uden points.

McLaren, 142 points:
McLaren og kørerne gjorde hvad de kunne i årets sidste løb for at vinde titlen til Raikkonen, men det gik ikke. Man nåede ikke førstepladsen og da MS fik sit ene nødvendige point tillige med, så er spillet tabt. Man kan så spekulere i her bagefter om ikke McLaren skulle have satset mere på MP4-17D end udviklingen af 18'eren, som nu kun er en museumsgenstand. Erfaringerne og en del elementer kan man selvfølgelig tage med, men bilen kom aldrig ud at køre i et GP. Raikkonen var selvfølgelig skuffet, men med sin unge alder har han stadig fremtiden foran sig, så på med arbejdshandskerne og så se at komme videre. Det virkede som at McLaren bilerne manglede den sidste speed i det japanske GP for at vinde. Barrichello havde hele tiden overskuddet til at bevare sin yderst vigtige førsteplads. McLaren bilerne kørte fint og bortset fra den manglende speed, var kørerne tilfreds med bilerne. Men ikke med dækkene, Raikkonen klagede efter løbet over de to sidste sæt dæk. Nu skal der arbejdes videre med næste sæson. Raikkonen har mange gode år foran sig endnu, så mon ikke vi ser ham som verdensmester en dag.

Renault, 87 points:
Renault havde satset på at man i sæsonens sidste løb igen ville gøre en god figur. Men sådan skulle det ikke gå. Trulli startede fra sidstepladsen, men sluttede alligevel løbet på en flot femteplads. Alonso, som er en årets største positive overraskelser, måtte udgå på omgang 17 med en meget defekt motor. Alonso var selvfølgelig meget skuffet, men må nu se frem mod næste sæson hvor Renault kommer med en helt ny motor med en mere normal vinkel mellem cylinderrækkerne. Trulli var glad for sit resultat, og havde endda satset på at nå fjerdepladsen, men blev forhindret af noget trafik som gjorde det umuligt. Trods skuffelsen over det manglende resultat i årets sidste GP, ser teamet med positive øjne frem mod næste sæson.

BAR, 26 points:
BAR teamet var jublende lykkelige efter årets sidste GP. Man sikrede sig nemlig 5 pladsen i konstruktørernes mesterskab. Som sæsonen har udviklet sig, er der god grund til at være tilfredse. Jenson Button kørte en fjerdeplads hjem i søndagens race. Villeneuve som valgte ikke at deltage, overlod sædet til sin afløser i næste sæson, Takuma Sato. Sato sagde tak for tilliden og kørte en flot sjetteplads hjem med 3 points i bagagen til teamet. De 3 points er det halve af det som Villeneuve har brugt en hel sæson til at køre hjem. BAR tog chancen allerede lørdag og fyldte mere benzin på bilerne end flere andre. Det gjorde at teamet kunne nøjes med 2 pitstops, Button var igen fremme at føre løbet for en kort bemærkning, så mon ikke BAR en indikation af at der er mere i bilerne end tidligere. Man kan sige at, endelig er teamet på vej frem ad. Nu er det så op til teamet selv at gøre det bedre i den kommende sæson.

Dons

Læs mere om:
  • 12/10/03 - Suzuka - Formel 1
  •