Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Japans Grand Prix - preview bunden

Formel 1 
09/10/03 

Verdensmesterskaberne er tæt i år, men er nu kredset ind til to teams og to kørere. Resten af feltet kan kun gøre sig håb om at forbedre deres samlede placeringer. Det kan der være penge i at gøre.
 

Sauber:
Sauber teamet fører bundfeltet an, men kun med ét enkelt point, og der kan stadig ske rokeringer. Lige efter følger BAR og Jaguar. Og så er der en lille håndfuld points ned til Toyota og Jordan. Løbet på Suzuka betyder også farvel til Heidfeld og Frentzen, som i denne omgang kører deres sidste løb for Sauber. Der er tegnet kontrakt med to nye kørere. Man tager med eller mindre den nye aerodynamiske pakke fra Indianapolis med til Japan. Den klarede det jo ganske fremragende på den bane. Så er spørgsmålet om det kan overføres til Suzuka.

BAR:
BAR var godt med fremme i det amerikanske, men desværre blev bilerne ofre for tekniske defekter. Jenson Button var endda helt fremme i føringen, og det er absolut ikke noget man er vant til at se. Måske er der nye tider på vej for BAR. Den delvise hjemmebane på Suzuka skal vise om det var en tilfældighed eller ej. Det bliver også afskedsløb for Jacques Villeneuve, da han ikke har fået forlænget sin kontrakt. Teamet var på Mugello i sidste uge for at teste, og det var Villeneuves efterfølger, Takuma Sato og Anthony Davidson, der forestod testen. Det der er vigtigst for BAR er at man kan få så god en placering i det samlede regnskab som muligt. Læs: fordeling af tv-pengene i forhold til placering.

Jaguar:
Takket være primært Mark Webber, har Jaguar i år fået gjort opmærksom på sig selv i positiv retning. Hans kvalifikationer har været fremragende, desværre har det ikke holdt i løbene. Jaguar kan stadig nå femtepladsen i konstruktørernes mesterskab, dog i tæt kamp med 4 andre teams. Justin Wilson må have fået et godt boost efter hans første og eneste point i denne sæson, så måske kan Jaguar kørerne nå lidt for teamet alligevel.

Toyota:
Japanske Toyota håber på et rigtig godt resultat på hjemmebanen. Godt nok har man base i Europa, men tilhørsforholdet er jo altså japansk. Man tager til det japanske Grand Prix med en ny evolution af RVX-03 motoren. Samtidigt er der udviklet nye vinger til bilen som skulle sikre en mere effektiv downforce, uden at det koster helt så meget fart. Det er i hvert fald det der satses på. Om det så holder må vi se. Tingene blev testet på Jerez i sidste uge, så øjensynligt virker de efter hensigten. Toyota er også med i kampen om en mulig femteplads i konstruktør VM. Cristiano da Matta kommer igen til en ny bane, men glæder sig til at tage udfordringen op. Panis er som de fleste andre kører ret vild med banen. Der er mange udfordringer på banen.

Jordan:
Jordan er det sidste team med points. Man vil gerne højere op, men det har været et problem at score points nok i denne sæson. Man håber dog i sidste øjeblik at kan avancere mindst en plads. Det er Fisichellas sidste GP for teamet, og måske også for Firman. Fisichella forsætter hos Sauber næste år. Firmans fremtid er endnu ikke afgjort. Ralph Firman kommer til en bane hvor han kørt før efter at have tilbragt 6 år i Japan inden han kom til Formel 1. Alle i teamet håber på det bedst mulige resultat som afslutning for sæsonen.

Minardi:
Nu er det sidste chance for Minardi hvis de skal have point i år. Men det bliver svært. Alle andre teams kæmper også for vigtige points. Enten i forhold til et af de to mesterskaber eller for at forbedre deres placering i konstruktørmesterskabet. Minardi tager også denne gang deres tredje kører med, hvilket dog ikke har været tilfældet ved alle Grand Prix'er i år. Verstappen er ret vild med banen, det er en rigtig kørers bane. Nicolas Kiesa derimod har ikke været her før, så førstedagen bliver selvfølgelig brugt på at lære banen og dens udfordrende sving at kende. Det kan gå hen at blive et vigtigt GP for Minardi i forhold til fordeling af tv-pengene. Økonomien har det jo ikke for godt i forvejen i teamet.

Dons

Læs mere om:
  • 12/10/03 - Suzuka - Formel 1
  •