Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Michelin giver ikke op

Formel 1 
07/10/03 

Selvom VM måske nok synes afgjort, har Michelin ikke tænkt sig at opgive uden kamp. BMW Williams kan fortsat vinde konstruktørernes mesterskab, mens Kimi Räikkönen har en teoretisk chance for at vinde kørernes VM.
 

Williams ligger tre point efter Ferrari og er derfor er det meget oplagt at de har de bedste muligheder for at hjemføre et VM med Michelin dæk. Derimod har Räikkönen et større bjerg at bestige, idet han skal vinde på Suzuka og se Michael Schumacher udgå. Men Pierre Dupasquier vil ikke give op. "Det er godt at have meget hårdt arbejde foran os, fordi det holder os fokuseret. Vi kommer til Suzuka for at hjælpe BMW Williams F1-teamet til at kæmpe om konstruktørernes titel, og for at se om Kimi Räikkönen kan blive den yngste Formel 1-verdensmester. Man ved aldrig! Alt er muligt indtil det ternede flag falder," siger Michelins motorsportschef.


Williams og Michelin kan stadig sikre sig et VM-trofæ
(Foto: BMW)

Blandt andet har det franske mærke nogle nye specifikationer med. "Vi har nogle nye specifikationer med, blandt andet også nogle til brug i regnvejr." Grundet banens meget ru overflade, har Michelin derfor i samråd med de teams de leverer til, valgt at tage dæk med i den mere 'hårde' ende af compound-skalaen, hvilket også kan indikere at vi får ganske få pitstops at se i Grand Prix'et.

Netop regnvejrsdækkene kan blive vigtige, hvis der kommer regn i Japan, da det ofte ikke blot er små byger, men til tider er monsunagtige. Derudover har Michelin problemer med deres regnvejrsdæk, hvilket var tydeligt i det seneste løb på Indianapolis. "Kørere som Montoya, Ralf Schumacher og Trulli har rapporteret at vores regnvejrsdæk giver et godt greb, men ikke er konstante nok. Det er meget simpelt: de bliver brugt for hurtigt," siger Dupasquier.

Benji

Læs mere om:
  • 12/10/03 - Suzuka - Formel 1
  •