Michel stadig DM-mester

 
09/10/02 - Sagen om optrinnet i ryttergården på Ring Djursland i maj måned mellem Michel Nykjær og Niels Carl Nielsen er nu lukket. Endnu en anke skulle i går behandles, og det endte med status quo.

Der var ellers ønske om at give Michel den hårdst mulige straf, som han da også fik i første omgang. Michel ankede senere til DASU der nedsatte straffen, og således bliver det fortsat efter endnu en ankebehandling i går. "Det er jeg selvfølgelig glad for, men det er iriterende at der skal være polemik om tingene efter at sæsonen er afsluttet," siger Seat-køreren.


Ikke flere anker - sagen er nu lukket
(Foto: Motorsporten.dk)

Endnu en serie anker skal fortsat behandles. Det er Skoda'erne der har anket deres dom fra tidligere på sæsonen hvor deres biler blev fundet ulovlige. "Det er træls at Skoda'erne prøver at fratage mig titlen. De har jo selv indrømmet at deres biler var ulovlige, men nu forsøger de alligevel. Hvis de slipper af sted med det, så tvivler jeg på at køre motorsport," siger han og udtrykker igen forundring over at mesterskabet skal fortsætte i en evighed efter at kørslen på banerne er forbi.

Endvidere har Michel fået solgt sin Seat Ibiza til Kim Holmgaard, der kørte et par enkelte løb i Yokohama Cup klassen for 0-1600 ccm. Den anden bil som Søren B. Mortensen er fortsat til salg.

Benji


Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.