Michel's anke behandlet
02/08/02 - For Seat Ibiza køreren Michel Nykjær, var dagen i går afgørende for hans fremtidige motorsportskarrierer, og dagen viste sig at udvikle sig positivt for den hurtige Yokohama Cup kører.
Michel Nykjær blev tidligere på sæsonen idømt en straf der udelukkede ham for resten af denne sæson, efter et optrin i ryttergården på Ring Djursland i maj måned. Denne usædvanlige hårde straf havde Michel anket til DASU, og i går blev denne anke så behandlet.
Mødet i går varede i 5 - 6 timer, hvor alt materiale, herunder en del video optagelser, blev gennemgået yderst seriøst og retfærdigt. Og resultatet af mødet blev at Michel's straf nedsættes til en fortabelse af de point han indkørte i weekenden efter løbet på Ring Djursland.
Michel Nykjær udtaler i dag:
"Jeg er utrolig glad. Sagen har fået en seriøs og fair behandling, og begge parter er tilfredse med udfaldet, så nu gælder det bare om at komme videre herfra. Da mødet sluttede var kommentaren fra DASU's folk 'Vi håber aldrig at vi skal mødes igen' og det kan jeg kun give dem medhold i, i alle tilfælde ikke under den form for omstændigheder."
Michel har på grund af at han ankede dommen, fået lov til at fortsætte sin deltagelse i Yokohama Cuppen, og han kan nu ligeledes fortsætte sæsonen ud.
 Michel Nykjær klar til at tage hul på anden del af sæsonen, nu hvor sagen er afsluttet. (Foto: Motorsporten.dk)
"Vi kører nu Seat raceren til Naak for en sidste fintrimning, og så er vi klar til Sommer-løbet på Ring Djursland den 10. og 11. august.
Og allerede weekenden efter skal Michel på banen igen, denne gang på Mantorp Park i Sverige, hvor han skal køre et langdistanceløb sammen med med den svenske kører som købte hans racer fra sidste sæson, Seat Ibiza TDI diesel raceren.
Og så oplyser Michel Nykjær i øvrigt at hans nuværende racer er sat til salg, og at der lurer noget nyt til næste sæson, men det er endnu ikke helt bestemt hvad det skal være eller hvilken klasse der evt. bliver tale om. Hr. Nielsen


Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.
|