Michel Nykjær forsvarede og bevarede sin førsteplads

 
10/06/02 - I søndagens 2 heat på Jyllands-Ringen blev det til 33 point i alt for Michel Nykjær, Tappernøje. Teamet havde arbejdet i døgndrift for at blive færdige med bilen efter den ublide behandling på Ring Djursland for 14 dage siden.

Derfor var Chef mekaniker Jens Nykjær ovenud tilfreds med tidtagningen der gav 2 pole positions, bilen kørte perfekt og eneste ulempe var de 60 kg. ballast.

I første heat måtte Michel Nykjær overlade førstepladsen til Hans Henrik Møller Madsen og sluttede derfor heatet på en fin 2. plads godt forfulgt af Claus Bertelsen, Viborg der kom ind på 3. pladsen.
Søren B Mortensen, Låsby v/Skanderborg fik sig virkelig kørt flot op gennem feltet fra en startplacering som nummer 23 sluttede han 10 placeringer bedre på en 13 plads i første heat.

I dagens 2 heat startede Michel igen forrest og med den "hurtige" Skoda kørt af Hans Henrik Møller Lige ved siden af. Michel var hurtigst ude af starten, men Skodaen måtte igen forbi og Michel kæmpede en hård fight for at holde sin 2. plads.
Desværre så gælder tyngdeloven også for den flotte Valvoline SEAT og en lille tur i sandet betød et par placeringer bagud. Med meget sand i hjulene gav det meget ubalance i bilen og Michel Nykjær måtte tage til takke med en 6. plads.
Søren B. havde kæmpet hårdt nede i feltet og måtte efter et lille puf fra Max Birkelund også en tur ud i sandkassen. Efter lidt nærkontakt senere med Tim Svanholt udløstes hovedafbryderen, men Søren B. giver ikke sådan op, så efter en tur ud af bilen, var Søren B. igen køreklar og gennemførte med stor sportsmandschip heatet 2 omgange efter de andre.

Efter at halvdelen af sæsonen nu er kørt bevarer Michel Nykjær med høsten på 33 point førstepladsen i kampen om danmarksmesterskabet i klassen 1601-2000 ccm.
Ved den efterfølgende tekniske kontrol på rullefeltet efter mål på 2. heat blev de 2 Skodaer kørt af Hans Henrik Møller Madsen og Klaus Elmiess udelukket med for mange hestekræfter.

Om 14 dage tager alle kørerne til Tyskland hvor der køres en afd. på Lausitzring ved Berlin.

Valvoline-Racing

Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.