Flot sejr
13/05/02 - - til unge Michel Nykjær fra Tappernøje For den unge racerkører Michel Nykjær blev det en værdifuld weekend med masser af point i kampen om Danmarksmesterskabet i Yokohama Cup klassen 1601 - 2000 ccm..
Danmarksmesterskabet afvikles over 8 løb med hver 2 tællende afdelinger. Alle tællende afdelinger tæller med når året er omme, hvorfor det er vigtigt hver gang at score point.
Med en 4. plads og en 1. plads denne weekend gav det derfor masser af point i tabellen og afstanden til nr. 2 er nu 23 point.
Vejret drillede en smule, men begge heat blev afviklet i tørvejr på såkaldte slicks dæk (dæk uden mønster).
"Vi har haft en rigtig god weekend, jeg må indrømme jeg var lidt skuffet efter 1. heat med min 4. plads. Så i løbets 2. heat ville jeg bare vinde og var virkelig koncentreret i alle 15 omgange, hvorfor de bagerste ikke havde en chance for at overhale mig. Den nærmeste var Hans Henrik Møller der i 10 omgange nærmest skyggede mig, men med 5 omgange tilbage kiksede han en nedbremsning og måtte overvære resten fra sandkassen".fortæller Michel. "Alt dette til trods for at vi kører med 70 kg. succes ballast (ekstra vægt der placeres i bilen hver gang man vinder)" tilføjer han.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Michel Nykjærs teamkammerat Søren B. Mortensen fra Låsby v/Skanderborg sluttede weekenden med stor begejstring.
"Vi havde virkelig problemer om lørdagen med opsætningen, men med dygtige mekanikere i hele teamet fik vi løst de største problemer og i sidste heat forbedrede jeg min startposition med 10 pladser og slutter på en 16. plads lige uden for pointtabellen". Vi lærer hele tiden meget og mangler stadig masser af erfaring og rutine erkender den 22 gange danske mester i Motocross", Søren B. Mortensen.
Top 3 i Danmarksmesterskabet ser efter 4 afdelinger således ud:
 |
Plac. | Kører | Racer | Point |
 |
1 | Michel Nykjær | Seat | 85 |
2 | Niels Carl Nielsen | Skoda | 62 |
3 | Klaus Ellmies | Skoda | 60 |
 |
Valvoline

Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.
|