Michel har solgt dieselraceren
20/03/02 - Michel har her i vinter sammen med sin far, Jens Nykjær, opbygget en ny Seat Ibiza racer til Yokohama cuppen. Hvor det sidste sæson var en dieselracer, bliver det i år en benzin racer.
Arbejdet med den nye racer skrider planmæssigt frem, og Michel forventer at være startklar til træningsdagen den 8. april på Jyllands-Ringen, hvor også hans nye teamkollega Søren BV. Mortensen får sin Yokohama Cup debut i Jacob Kristensens tidligere Seat racer.
Dieselraceren er solgt til Sverige, hvor de nye ejere vil benytte den til langdistanceløb, en disciplin som Michel oplyser at den er meget velegnet til, dels er dieselmaskinen meget driftsikker og så er den samtidig meget økonomisk at køre med. Ved 2,4 timers løbet på Jyllands-Ringen sidste år kørte Michel og Jens Nykjær hele løbet uden at tanke. Og der var stadig masser af diesel i tanken da de kørte over målstregen.
De nye ejere har allerede inviteret Michel til Sverige, for at køre med i hans gamle racer i nogle af sæsonens langdistanceløb, en udfordring som Michel ser spændt frem til.

For at holde sig skarp her i lavsæsonen så har Michel blandt andet deltaget i et 24 timers Go Kart løb i Ballerup, hvor han og hans mandskab sluttede på en fornem 3. plads.
Hr. Nielsen


Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.
|