Michel klar til Grand Prix'et

 
29/08/01 - Siden det sidste løb på Ring Djursland, er tiden gået med at rette lidt buler og i øvrigt servicere Seat Ibiza TDI'en, og Michel Nykjær er nu helt klar til weekendens Grand Prix på Jyllands-Ringen.

Ved løbet på Ring Djursland havde Michel et sammenstød med Brian Olsen, og det gav lidt buler i raceren, disse er nu rettet ud, raceren har fået en ny kofanger og lak samt sponsormærker er på plads igen.
Der udover krævede raceren kun almindelig vedligeholdelse samt nogle nye bremser for at være startklar.
Og startklar regner Michel også for selv at blive, han døjer lidt med ondt i halsen i øjeblikket.

Michel stiller i øvrigt op til løbet med nogle helt nye fælge fra OZ, de er meget lettere end den type han har tidligere har brugt i denne sæson, og han er meget spændt på om det kan forbedre Seat'ens køreegenskaber yderligere.


(Foto: Motorsporten.dk)

Om udsigterne til regn i weekenden udtaler Michel:
"Det gik jo rigtig godt på Ring Djursland i regnvejret - så det ser jeg ikke som noget problem. Det er måske snarere en fordel for mig."

Og så tilslutter Michel Nykjær sig til de kritikere der mener at klassen er placeret helt forkert i tidsplanen:
"Jeg er meget skuffet over at vi skal køre uden for TV's sendetid" - udtaler Michel og fortsætter - "Når man kalder klassen for Mini DTC, og der bliver kørt noget tæt og rigtig spændende race i nogle nye og flotte racere, så er det skuffende at det ikke bliver vist i TV."

Læs også:
22. aug. 2001 - Utilfredshed i Yokohama-klassen


Hr. Nielsen


Copyright 2001-2004, Michel Nykjær og Motorsporten.dk.