Det er enhver racerkørers drøm. At blæse gennem helt tomme gader for at vise sine evner. Red Bull har givet
tre racerkørere netop den chance, mens vejene i Danmark ligger øde.
(Foto: Red Bull Media House / Jesper Grønnemark)
Der er få biler, som alle kender navnet på. Én af dem, er den legendariske Formel 1-racer. På de tidligere
modeller kunne motorbrølet mærkes helt nede i maven, når motorsportens konge blev sluppet løs. Men det
sker kun under meget skærpede forhold på lukkede baner verden over.
(Foto: Red Bull Media House / Jesper Grønnemark)
I hvert fald indtil nu. RB8-raceren, som Sebastian Vettel vandt VM i tilbage i 2012, har været på spil i Danmark.
Fra helt øde landeveje på Fyn til en lige så tom havn i Fredericia bliver raceren presset til sit yderste og brøler
sig vej gennem det danske landskab.
Videoen med Formel 1-raceren er en del af miniserien ’Når Danmark ligger øde’. I serien får RB8’eren selskab
af nogle af de vildeste drifting-biler på kloden, som også har fundet vej til de tomme veje i Danmark.
Ved Vejlefjordbroen besluttede drifting-legenden ”Mad” Mike Whiddett sig for at udforske den smukke natur på
den mest brutale måde; sidelæns i sin specialbyggede drifting-bil.
I Herning slår den ukrainske drifter Grinya ligeledes til for at udnytte de tomme danske veje. For hvornår får
man muligheden for at slippe sin drifting-bil løs i Hernings gader - og sågar midt på gågaden?
Information om ‘Når Danmark ligger øde’
- Formel 1-racer sluppet løs i Danmark: Den mesterskabsvindende RB8 tester vejene i blandt andet Helnæs,
Krengerup Gods og på Fredericia Havn.
- Røgskyer ved Vejlefjordbroen: Mad Mike er en af de driftere, der aldrig får nok af at brænde dæk af og
finde på nye idéer. I Danmark havde han en drøm om at vise sine evner, mens han samtidig satte fokus på
den danske natur, da han driftede rundt ved Vejlefjordbroen.
- Drifting på gågaden i Herning: Ukrainske Grinya har flere gange vundet drifting-mesterskaber, og i sin kørsel
gennem Herning, som bl.a. foregår på gågaden, lader han fødderne og hænderne tale.
Red Bull Media House |