Simon Larsen på arbejde (Foto: Simon Larsen)
Han droppede dansk rally til fordel for et job som mekaniker i det VM-førende britiske Ford-team M-Sport, og har netop været med teamet og dets topkørere i Spanien, hvor VM-afdelingen RACC Rally Catalunya netop er afviklet, og han har benyttet en pause i jobbet til at flyve hjem direkte fra Spanien for at køre med i et lokalt rally tællende til en turnering i Nykøbing F. Motor Sport.
Han er tit flyvende, Simon Larsen. Både i jobbet hos M-Sport og når han fyrer den af i sin rallytrimmede Citroën C2 R2. (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
En hurtig svingom i C2’eren
I dag bor Simon Larsen i Cockermouth, England, tæt på M-Sports hovedkvarter, hvor han er beskæftiget med at servicere de såkaldte notebiler, som teamets WRC-kørere bruger forud for en VM-runde, ligesom han er ansvarlig for notebilerne, når teamet deltager i WRC-afdelinger rundt om i verden.
Simon Larsen (Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)
Men i denne weekend er han tilbage i hjembyen, og søndag formiddag er han i rallycentrum på Guldborgsund Kommunes entreprenørvirksomhed på Nystedvej 54A i Sakskøbing, hvor han være i aktion i den Citroën C2 R2, han har deltaget med i DM-rally.
Simon Larsen på arbejde (Foto: Simon Larsen)
Mandag flyver han tilbage til England for at gøre notebiler klar til M-Sports næste udfordring, som er den walisiske WRC-runde om to uger.
Morten Dam - autoMOTIV/specialpress |