Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Raldorf blev Thailandsk mester i en Porsche 997 GT3 Cup

Sportscar racing 
12/10/17 

Efter 5 år væk fra de hurtigste klasser med supercars, vendte danske Thomas Raldorf igen tilbage til Thailand Super Series i GTC klassen for supercars, men denne gang i en Porsche 997 GT3 Cup, i stedet for sin gamle Subaru STI med 800 HK.
 

Efter at have vundet stort set alt igennem de sidste 5 år i den mindre Super Production klasse, blev alt i 2017 sat ind i kampen for at være med helt fremme i GTC klassen lige fra starten af året.

Mr. Henk Kiks fra B-Quik som Thomas havde kørt et par løb for, i en af sine Porsche 996 biler, indkøbte en 997 Gen.1 bil fra Holland som så blev sendt til Thailand og gjort klar til den første løbsweekend i starten af 2017.

Det skulle vise sig at blive en rigtig god bil for Thomas, som lige fra starten var med helt fremme. Allerede i sin anden kvalifikation fik han sat bilen på “Pole Position”, og det skulle derefter blive til yderligere 4 pole positions i træk og 4 hurtigste omgangstider i løbene igennem sæsonen, samt 4 sejre.

Thomas gik således ind til den sidste løbsweekend med et 12 point forspring til Toyota’s fabrikskører som nummer 2.

To uger inden løbsweekenden blev der sendt nye BoP-informationer ud, og det viste sig at man fra løbsledelsen havde besluttet sig at Thomas skulle have yderligere 30 kg mere i bilen, selv om han allerede var på max. ballast af hvad der var tilladt i reglerne, samt at bilen på andenpladsen i mesterskabet fra Toyotas fabriksteam nu fik lov til at bruge en større restrictor foran sin turbo, for at få flere HK.

Thomas tog derfor fat i sin ven og danske “Race Engineer” Peter Jæger, som i Thailand også går under tilnavnet “Master Yoda”, og fik fløjet ham til Thailand for at arbejde med ham og hans team, for at finde lidt mere fart i både bilen og Thomas.

Torsdagen blev brugt på at lave nye setup på bilen og kigge data, og det lykkedes Thomas at sætte en ny personlig bedste tid, selv med hans max. ballast + 30 extra kg, men der var stadig næsten 1 sekund op til Toyotas fabrikskører.

Thomas fik dog sat bilen på andenpladsen i Kvalifikationen, men han havde ingen chance for at komme i nærheden at Toyota'ens tid.

Thomas vidste at han var en smule hurtigere på langsiden, så hans eneste chance ville være at tage føringen i første sving, og så prøve at holde Toyota'en bag sig igennem hele løbet.

Race 1:
Thomas fik en rigtig god start og gik side om side igennem første sving med Toyota’en, men blev presset af banen og mistede lidt fart, og Thomas kom nu under pres bagfra af Mazda’erne som var endnu hurtigere på langsiderne end ham.

Thomas bremsede meget sent for enden af langsiden, men kom lidt for dybt ind i svinget og røg ned på en 3. plads.

På vej ind i sving 5 dykkede Thomas så inden om Mazda’en igen og var helt oppe på siden af den, inden køreren drejede ind i Thomas og begge snurrede rundt.

Da Thomas fik sat jagten ind igen var han helt nede på en 7. plads og havde tabt mesterskabsføringen, så alt blev nu sat ind for at hente de andre foran ham. Der blev angrebet hårdt og kontant og han fik kort sig op til en 3. plads inden løbet sluttede.

Thomas var nu tilbage og førte igen mesterskabet, men han førte kun med 3 point, og med 5 point mere for en sejr end nummer to, stod det klart at intet andet end at slutte foran Toyota’en ville kunne sikre ham mesterskabet, og med al den vægt i bilen, plus den fordel som Toyota nu havde med den større restriktor, så ville det nok blive en umulig opgave - med mindre det begyndte at regne.

Søndag morgen fik teamet af vide at data-logging fra lørdagens løb havde vist at det var forkert at lægge de extra 30 kig i bilen, så teamet fik lov til at tage dem ud igen. Men selv det ville ikke være nok til at slå Toyota’en vidste de.

Søndag formiddag blev der danset regndans af teamet, til stor underholdning for de andre teams på banen, lige indtil regnen begyndte at falde med lidt over 1 time til løbet skulle starte.

Med 20 min tilbage stoppede regnen igen, men banen var stadig meget våd over det hele.

“Master Yoda” mente at banen dog nok ville begynde at tørre op inden løbet var forbi, og ville gerne have bilen sat op så den ikke stod til fuldt regnvejr, og sendte Thomas ud for at prøve bilen med det setup, for at se om han kunne køre med det i starten af løbet, hvor det stadig var meget vådt.

Det blev efter omgangen, på vej til gridden, besluttet at prøve det, og så var der kun en ting at gøre, og det var at presse bilen 100% i starten, uden at lave nogen fejl, for ellers ville Toyota’en med ret stor sikkerhed vinde løbet og mesterskabet.

Race 2:
Da den rullende start gik, fik Thomas igen en kanon start og fotos viste at han faktisk ramte startstregen for Toyota’en som efterfølgende lagde en protest omkring dette, som de dog tabte, da starten går når de røde lys går ud, dog ikke når man kører over startstregen.

Thomas gik igen igennem første sving side om side med Toyota’en, og igen blev Thomas presset af den våde bane, men han holdt foden i bund og kom tilbage på banen lige i hælene på Toyota’en, som han så fik kørt sig forbi på vej ned ad langsiden.

Thomas kom dog igen for langt ind i svinget, og røg ned på en 4. plads efter Toyota’en og Mazda’en, samt Thomas’s teammate i hans Porsche Cayman.

I sving 12 blev der så vist gult flag midt i svinget, imens Thomas og de 2 andre prøvede at komme forbi Toyota’en.

Thomas fik besked på at droppe tilbage bagved Toyota’en med det samme, men både Cayman’en of Mazda’en blev ude foran.

Toyota teamet var igen ude med en protest, fordi Thomas og de andre havde overhalet under gult flag, men igen blev den i Thomas' tilfælde afvist, da han havde givet sin plads tilbage med det samme. De andre 2 fik 30 sekunders straf efter løbet.

Da løbet blev sat igang igen, var banen så småt begyndt at tørre op, og nu var Master Yoda’s setup perfekt, og Thomas fik hurtigt kørt sig op forbi Toyota’en, og op på en andenplads hvor han havde kontrol over Toyota’en.

Da det var uvist om han ville blive straffet for at overhale under et gult flag, selv om han havde givet sin plads tilbage, kørte han bilen til max og overhalede sin teammate i Cayman’en, og satte nu omgangstider på den halvvåde bane som var mellem 1-4 sekunder hurtigere end de andre, for at få skabt sig så stort et forspring til de andre som muligt.

Det skulle dog vise sig ikke at have været nødvendigt, da Toyota’en udgik på sidste omgang, og Thomas ikke fik nogen straf.

Så ud over at vinde både kører- og teammesterskabet, vandt han også årets sidste løb.

Det var et meget stolt team som kunne sige at de i deres første sæson tilbage i GTC supercar klassen, ikke kun havde slået Toyota’s fabriksteam for kørere, med også for teams.

Raldorf