Løbet blev kørt på PF International Kart Circuit, og brugt som optakt til VM der køres på
samme bane om 2 uger. Malthe har lavet aftale med danske TK Racing der samarbejder
med det store Svenske team Ward Racing som Malthe har været en del af denne
weekend og er det igen til VM.
Malthes første kendskab til den krævende og udfordrende bane var fredag, hvor det blev
til 4 træningspas. De 32 øvrige kører havde allerede haft 2-3 testdage inden, derfor var
det ikke mindre overraskende, at Malthe lørdag kvalificerede sig til en stærk P2 i
lørdagens tidtagning, og lørdag eftermiddag kørte to 8. pladser hjem i de to finaler der
blev kørt i silende regn.
Søndag skulle der køres en ny afdeling med en kvalifikation der rakte til P7, og første
finale kørte han sig frem til en flot P3, og dagens sidste finale sluttede på en stærk P4.
Malthe har leveret resultater langt over teamets forventninger og slutte weekenden som
bedste Ward kører, og har haft den bedst tænkelige optakt til VM, med en regnvåd bane
lørdag og tørvejr søndag og bevist at han kan være med helt fremme blandt nogle af de
bedste internationale top kører.
Malthe og hans personlige træner og mekaniker Benjamin Bailly har oparbejdet et
fantastisk samarbejde der nu afspejler flotte resultater.
Det bliver spændende at rejse til VM med et Dansk mesterskab i ryggen og denne
weekends flotte resultater.
Malthe og Benjamin lander i Danmark idag mandag, og allerede onsdag aften
afholder vi sponsorarrangement hos Thy gokartudlejning, og her glæder Malthe sig til at
fortælle om sæsonens mange oplevelser.
Med venlig hilsen
Jakobsen Motorsport
|