Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

ŠKODA Rapid med masser af nyheder

Bil nyt 
06/09/17 

ŠKODA Rapid og ŠKODA Rapid Spaceback er klar med nye designdetaljer, nye benzinmotorer og nyt udstyr som f.eks. frontassistent, multikollisionsbremse og et Swing-infotainmentsystem med håndfri betjening af mobiltelefonen.
 

ŠKODA Rapid og ŠKODA Rapid Spaceback har deres faste pladser i ŠKODAs modelprogram – og i danskernes hjerter. ŠKODA Rapid har en sedans dynamiske design, men er en superpraktisk hatchback med en bagklap, der åbner højt og giver adgang til et kæmpe bagagerum på hele 550 liter. ŠKODA Rapid Spaceback er det sporty alternativ til alle, som vil have en bil, der skiller sig ud. Halv hatchback, halv stationcar – og helt sin egen!


(Foto: Skoda)

Nu er begge modeller blevet opdateret med nye designdetaljer, nye benzinmotorer og nye sikkerheds- og assistentsystemer, så de giver endnu mere værdi, tryghed og glæde i hverdagen.

Design: nye tågeforlygter og ændringer i kabinen
Rapid og Rapid Spaceback var de første modeller, som fik ŠKODAs nye design. Nu har de fået et nænsomt facelift både ude og inde. Tågeforlygterne hos udstyrsniveauerne Ambition og Style har et nyt design, ligesom Style har en gennemgående kromkant i frontspoileren, der får bilen til at fremstå bredere. På bagenden har de karakteristiske C-formede baglygter nu sorte indlæg, der understreger det sportslige udtryk.

I kabinen, der fortsat er klassens mest rummelige, er der afhængig af udstyrsniveau nye decor-elementer i såvel døre som instrumentbord, ligesom ventilationsdyserne i Ambition og Style og kontrolpanelet til varme og aircondition har fået et nyt design.

Standardudstyr: frontassistent og multikollisionsbremse
Rapid og Rapid Spaceback har tidligere opnået de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP. Nu er der føjet yderligere udstyr til den omfattende sikkerhedspakke. Således har Ambition og Style nu en frontassistent, der kan nødbremse bilen, hvis ikke føreren reagerer i tide. Og bliver man involveret i en ulykke, mindsker en multikollisionsbremse risikoen for, at bilen fortsætter med at køre, så ulykken bliver værre.


(Foto: Skoda)

Komfortudstyret er ligeledes blevet opgraderet. F.eks. er der nu som standard et Swing-infotainmentsystem med touchskærm og Bluetooth-opkobling til håndfri tale i mobiltelefonen.

Ekstraudstyr: Bixenonforlygter og ŠKODA Connect
Swing-infotainmentsystemet kan suppleres med SmartLink+ med bl.a. Apple CarPlay, så man kan betjene udvalgte smartphone-apps på touchskærmen. Udstyrsniveauerne Ambition og Style har som standard forlygter med LED-kørelys, men de fås ydermere med bixenonforlygter til 9.000 kr. Træthedsovervågning, der anbefaler, når det er tid til at holde en pause.


(Foto: Skoda)

Af andre spændende nyheder til Ambition og Style kan nævnes muligheden for ŠKODA Connect med opkobling og informationer under kørslen. 3 års Care Connect med bl.a. automatisk indkaldelse til service og Infotainment Online med bl.a. udvalgte brændstofpriser på ruten og udvalgte parkeringspladser ved destinationen. Infotainment Online forudsætter et Amundsen-navigationsanlæg.

Motorer og priser: ny 1.0 TSI.
Den mindste motor er en ny 3-cylindret 1.0 TSI-motor med enten 95 hk eller 110 hk. 1.0 TSI 95 hk kan køre hele 22,2 km/l i henhold til EU-normen, ligesom den fås med en 7-trins DSG-automatgearkasse. Apropos DSG er der derudover fortsat den stærke 1.4 TSI 125 hk DSG.

Som hidtil er priserne de samme, uanset om man vælger en Rapid eller en Rapid Spaceback. Priserne starter ved 169.000 kr. for en 1.0 TSI 95 hk Active, mens Ambition og Style koster henholdsvis 185.000 kr. og 199.000 kr. Det er også de to udstyrsniveauer, der fås med 7-trins DSG-automatgearkassen mod en merpris på 20.000 kr.


(Foto: Skoda)

Skandinavisk Motor Co. A/S - Skoda