| Karrieren startede på to hjul, sluttede på fire. Det var i 1960 at John Surtees tog springet fra motorcyklerne til Formel 1. Da han sluttede med de to hjul havde han vundet syv VM titler - tre med 350 cc og fire med 500 cc. I F1 startede han for Lotus - og blev nr. 2 i sit løb nr. 2. Den første sejr måtte dog vente lidt længere - den kom i '63 i Tyskland. På det tidspunkt var Surtees efter en periode hos Lola, havnet hos Ferrari. Det var her han fik sine største triumfer i F1. I 1964 vandt han, hvad der skulle blive teamets sidste titel inden Lauda 11 år senere.
Men forholdet til Ferrari blev surt. En alvorlig ulykke i Canada i 1965, hvor han var ved at teste en Lola (sportsvogn, ikke F1) gjorde ham ukampdygtig i en periode. Mange knoglebrud gjorde ham skæv, men efter en lang behandlingsperiode, der blandt andet involverede at blive strukket ud, var forskellen mellem den ene og den anden side af hans krop under 2 cm. Ulykken og skaderne blev brugt som undskyldning hos Ferrari, for hvorfor Surtees ikke skulle være en del af deres Le Mans hold i 1966. Englænderen blev så utilfreds, at han forlod Ferrari, to løb inde i sæsonen. Det sidste løb han kørte for Ferrari var i Belgien 1966, hvor han vandt.
Det blev til yderligere en sejr i 1966, i sæsonafslutningen i Mexico. Men nu kørte han for Cooper. Samlet set endte han på en 2. plads i VM, mens Ferrari fik en 2. plads i konstruktørernes mesterskab.
Der var en enkelt sejr tilbage i John Surtees. På Monza i 1967 vandt han for det japanske Honda team. Men det følgende år blev en fiasko og Honda trak sig fra sporten. Surtees' karriere var nu på sit sidste. 1969 blev tilbragt hos BRM teamet, inden han i 1970 skiftede til selv at lave sine biler. Teams Surtees blev grundlagt - og John Surtees selv blev ved med at køre frem til 1972, dog kun et enkelt løb det år. I stedet var det nu som teamejer han slog sine folder. Bilerne var i starten fornuftige og kunne være med i den bagerste del af midterfeltet. Det blev til enkelte gode resultater, specielt Mike Hailwoods 2. plads på Monza i 1972. Også Carlos Pace fik en Surtees på podiet en gang i 1973. Men fra 1974 gik det ned ad bakke. Økonomiske problemer og dårlige resultater blev kendetegnet for teamet. 1976, hvor teamet havde Alan Jones som kører, blev et hæderligt år, også 1977 gik nogenlunde. Men med udgangen af 1978 lukkede teamet og navnet Surtees forsvandt fra F1.
Hans søn, Henry Surtees, kørte også racerløb, men blev dræbt i et F2 løb i 2009, da han fik et dæk i hovedet. Han blev 18 år gammel.
Martin Møller-Thomsen
 |
