Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

International Motor Sports Association

Christina kører løb i Detroit lørdag, tester på Le Mans søndag

IMSA 
04/06/16 

Christina Nielsen og hendes holdkammerat Alessandro Balzan skal lørdag forsvare deres føring i GTD klassen i den amerikanske IMSA serie, når de deltager i fjerde afdeling, der afvikles på bybanen i Detroit, USA. Straks efter deres Ferrari 488 GT3 fra Team Scuderia Corsa er kørt over målstregen, skal Christina skynde sig til lufthavnen, da hun skal afsted mod Frankrig, hvor årets officielle Le Mans test afvikles søndag. Her skifter Christina til en anden Ferrari model, når hun skal køre danske Formula Racings Ferrari 458 GT2, den bil hun skal køre sammen med Mikkel Mac og Johnny Laursen på Le Mans i weekenden den 18-19. juni.
 

Bybanen i Detroit er en stor kontrast til den lynhurtige bane i Le Mans. Banen i Detroit er omkranset af betonmure og den mindste fejl kan have store konsekvenser. Sidste år sluttede Christina på andenpladsen i motorcity og med en sejr og en andenplads i de to seneste løb i serien i år, kommer Christina med masser af optimisme. Men meget kommer til at afhænge af en god kvalifikation, da overhalinger ikke er nemt på den snævre og svære bane.

”Det er en bybane og der er derfor ikke mange overhalingsmuligheder” fortæller Christina Nielsen. ”Og de steder der er mulighed for overhaling, er det svært. Så kvalifikationen bliver vigtig for et godt resultat. Den og så vores strategi. Og så må det selvfølgelig ikke gå galt ved vores pitstop, da tabte placeringer i pitten kan være svære at få tilbage. Men vi har et rigtig stærkt team, så jeg tror på vi kommer velforberedte og kan være med helt fremme. Vi fører mesterskabet, men det er stadig tidligt i mesterskabet, så der er masser af point at vinde eller tabe, så vi skal bare fokusere på ræset og gøre det bedst mulige. Det er nok det stærkeste GTD felt der har været, så der skal arbejdes hårdt for at være med helt fremme”.

Kvalifikationen til løbet i Detroit afvikles fredag kl. 23.05 dansk tid og løbet afvikles lørdag kl. 18.40. Løbet kan følges live på imsa.tv

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  •