Sådan kommer du i gang med at køre DEC |
Danish Endurance Championship 08/03/16
|
|
Der er flere indgange til at deltage i det danske langdistancemesterskab Det er lettere at komme ud at køre løb i Danish Endurance Championship, end du måske lige tror. Det kræver naturligvis ligesom al anden asfaltbanesport, at du dels har en racerlicens, dels har den personlige sikkerhedsudrustning i form af godkendt styrthjelm og kørerdragt, men på mange måder er det nemt at komme i gang. |
|
”DEC-serien er jo dansk banesports svar på holdsport,” fortæller Karin Niebuhr fra Driftsforeningen Padborg Park, der er promotor for Danish Endurance Championship. ”Mandskaberne i serien består af alt mellem to og fire kørere, og det sker ofte, at der er et team, som har en ledig plads eller er interesseret i at udvide fra f.eks. tre til fire kørere. Så har man ikke selv en racerbil, men gerne vil være med, kan man kontakte os i organisationen, og så vil vi prøve at skabe kontakt til teams med ledige pladser.”
Flere teams har ledige pladser i årets Danish Endurance Championship (Foto: Morten Alstrup)
Det er ikke kun det, at man kan blive en del af et eksisterende team, der gør det let at være med i Danish Endurance Championship. Det er nemlig også en klasse, hvor man stort set kan deltage med enhver type racerbil.
”Vi kører med bilerne i tre forskellige klasser, som igen har underklasser, og det er muligt at placere en hvilken som helst bil i en af disse klasser,” forklarer Karin Niebuhr. ”Er der tale om en gruppe N-bil, som er eller har været på infolisten på for 1600 Challenge eller den gamle gruppe N-klasse op til to liter, kan man være med i vores klasse 1. Er der tale om en lidt hurtigere standardvogne, kan den deltage i enten klasse 2 eller 3, og vi har også åbent for, at man kan deltage med f.eks. en Syver-racer eller en Peugeot Spider.”
Driftsforeningen Padborg Park
Karin Niebuhr
Telefon: 21 52 38 85
monique96@webspeed.dk
|
|
| |