Reedtz-Thott/Holstein/Lokvig nummer to i Le Mans Classic |
Historisk Internationalt 01/10/14
|
|
- hør hele historien på Strøjer Samlingen på fredag 3/10 kl. 19 Det er ikke kun Tom Kristensen, der kæmper for den danske ære på Le Mans. Og det er heller ikke kun i den moderne udgave af løbet der bliver kæmpet. For over ti år siden blev Le Mans Classic for de historiske Le Mans-racere afholdt første gang, og det er siden blevet en stor succes. Med de store startfelter af de fineste Le Mans-bilerne igennem årene kommer også hård konkurrence. |
|
Alligevel lykkedes det i sommers det danske trekløver Otto Reedtz-Thott, Jakob Viggo Holstein og Rasmus Lokvig at køre Ottos Lotus 11 fra 1956 helt op på andenpladsen i deres klasse, kun slået af en langt stærkere Jaguar C-type. Dermed forsvarede de både den danske ære og Lotus', men vejen til andenpladsen var heller ikke let.
Danskernes flotte Lotus 11 på vej mod andenpladsen (Foto: Joris Clerc)
Fredag den 3. oktober kl. 19-21 står i Le Mans tegn på Strøjer Samlingen: Her giver Rasmus Lokvig et kig bag kulisserne på holdets løb i sommers og det lige fra forberedelserne startede og til champagnen på podiet. Jørgen Strøjer selv fortæller og viser rundt i (og starter måske!) samlingens egne Le Mans-biler, herunder Jens Winthers URD-BMW, mens ViaRETROs Claus Ebberfeld viser og fortæller om en håndfuld gæstebiler, der illustrerer spændvidden i Le Mans-historien. ViaRETROs Niels Birkemose viser som en premiere hans hyldestvideo til Ferraris V12-missil Testa Rossa.
Vel mødt til en festlig Le Mans-aften! Køb billetter her: https://billetto.dk/3-oktober-2014
|
|
| |