Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

DM drømmen lever

Rallycross - DM 
17/08/10 

Med kun en afdeling tilbage af Rallycross serien er Karsten Olsen fra Låsby kun en sejr fra Danmarksmesterskabet i Rallycross.
Karsten Olsen fra Omotorsport kører i Rallycross Gr. N og har i denne sæson kørt sig helt op i Danmarkseliten i sin flotte blå Honda Civic. Resultaterne er i løbet af løbsserien blevet bedre og bedre.
 

Karsten Olsen har leveret resultater, der har medvirket til, at han inden Danmarksmesterskabets to sidste løb, har placeret ham i den absolutte top – med få points til de to førende kørere. Derfor var det påkrævet at den 34 årige gamle racerkører kunne levere gode resultater i de to sidste og afgørende DM afdelinger.


(Foto: Bjarke Hovedskou)

Sejr i Sæby? Karsten var tvunget til i seriens næstsidste løb, at køre bedre end sine to nærmeste konkurrenter for, at holde DM drømmen i live. Den DM førende Jonas Skaaning og Mikkel Jespersen har igennem hele løbsserien været Karstens stærkeste udfordrere til, at vinde DM titlen 2010.

”Jeg vidste, at løbet i Sæby ville være afgørende for mine DM chancer. En toppræstation ville være nødvendig. Teamet havde sammen med mig klargjort Hondaen og jeg havde forberedt mig selv og bilen maksimalt. Da løbet gik i gang, var det bare foden på speederen og alt det hårde slid teamet og jeg selv havde gjort bar heldigvis frugt”.

I løbsseriens næstsidste løb på Ørnedalsbanen v. Sæby sikrede Karsten Olsen og Omotorsport sig en flot 2. plads efter en intens og dramatisk fight. De nærmeste konkurrenter Jonas og Mikkel måtte konstatere, at racerkøreren fra Låsby så dem i bakspejlet, da det ternede flag vejrede.


(Foto: Bjarke Hovedskou)

Mit DM
Karsten Olsen er med det flotte resultat i Sæby selv i stand til, at afgøre DM. En placering over de 2 nærmeste konkurrenter, kan sikre østjyden det første Danmarksmesterskab i Rallycross.

DM bliver afgjort på Nisseringen v. Næstved lørdag d. 4. september 2010 og Karsten har foden på speederen og planen klar. ”Målet er klart. Jeg vil vinde DM. Det gør jeg ved at køre bedre end Jonas og Mikkel, og som min form har udviklet sig siden DM 2, håber jeg på, at det nok skal lykkes og jeg kan skrive Danmarksmester 2010 på mit CV”.

Omotorsport
Jesper Lysgaard


Læs mere om:
  • Ørnedalen
  •