Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Atypisk weekend for Pro-Four Racing

Clio Cup - DK 
29/08/05 

Clio CupDet var en ikke helt almindelig weekend for Pro-Four Racing. De ventede podiepladser udeblev af forskellige årsager.
 

Pro-Four Racing var mødt op til Grand Prixet på Jyllandsringen med store forventninger, men forventningerne blev næsten bogstaveligt talt slået i stykker. Dog var der også enkelte lyspunkter. Forberedelserne fejlede absolut ingenting. Bilerne var justeret efter alle kunstens regler af teamets dygtige mekanikere, og kørerne havde i forvejen været på Jyllandsringen for at teste. Hele teamet havde glædet sig til igen at gøre en god figur.

Om det var vejret eller andre årsager der gjorde sig gældende, så lykkedes det ikke helt for kørerne da tidtagningen skulle køres. Kasper Jensen blev nr. 7 efterfulgt af Brian Mikkelsen og Rune Simoni. Camilla Stephansen placerede sig nr. 17 og Jesper Vestergaard i teamets udlejningsbil som nr. 19. Det var for de tre førstnævnte sådan at det kunne accepteres.


Pro-Four Racing kørerne gjorde deres bedste under tidtagningen
(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 1 som blev kørt lørdag formedes sig noget uheldigt. Kasper Jensen og Brian Mikkelsen var så uheldige at køre sammen og det gav en tur i straffen for Kasper Jensen selvom det var utilsigtet at køre ind i sin teamkammerat. Men det satte kørerne tilbage og da der samtidigt var tæt trafik i feltet, kunne ingen af Pro-Four Racing kørerne rigtigt få noget ud af anstrengelserne. Resultatet for Pro-Four Racing kørerne i første blev sådan at Kasper Jensen blev nr. 9, Rune Simoni nr. 10, Brian Mikkelsen nr. 12, Camilla Stephansen nr. 16 og "lejesvenden" Jesper Vestergaard nr. 19.


Jesper Vestergaard fik store roser af teamchefen
(Foto: Motorsporten.dk)

Netop Jesper Vestergaard som i weekenden kørte sit kun anden afdeling i Renault Clio'en fortalte, at han er yderst tilfreds med den aftale som han har lavet med Pro-Four Racing. "Når jeg kommer og skal køre, er bilen klargjort fra ende til anden. Jeg har heller aldrig oplevet så god en stemning i et team, og teamet størrelse taget i betragtning, så er jeg med andre ord meget imponeret." Jesper Vestergaard er på lige fod med de andre kørere med til teamets interne kørermøder. Også her oplever han den gode og positive stemning og ånd som er i teamet. Teamejer og -chef Peter Faarborg er også glad for Jesper Vestergaard. "Han er trådt ind i teamet på en måde så i hvert fald jeg føler at han har været med i teamet lige fra sæsonstarten. Samtidigt ser jeg også at han allerede er godt i gang med at lære bilen at kende, og noget fremgangen så vi jo i dag." Jesper Vestergaard føler at han allerede nu har så stort et overskud, at han nu kan begynde at satse lidt i overhalingerne også. "I dag turde jeg at overhale et par af de andre, men de kæmpede sig tilbage igen. Men det gør ikke noget, bilen og klassen er stadig ny for mig."


Brian Mikkelsen var tættest på podiet
(Foto: Motorsporten.dk)

Heat 2 som blev kørt søndag blev en meget rodet affære. Allerede på første gang udviklede racet sig til noget rigtig rod. Halvvejs rundt på første omgang sker det som ikke må ske. En bil rammer en anden og river flere med sig. Kasper Jensen var den det gik hårdest ud over. Hans bil stopper i fangsandet og så er der ikke mere at gøre. Rune Simoni som ligger lige efter, ser tingene udvikle sig, og prøver at søge uden om, men bliver lige som i første heat ramt af en anden bil, så Rune Simoni må en tur ud over græsset og inden han kommer tilbage, er det meste af feltet passeret. Desværre for Rune, så skete der pga. påkørslen også noget med bagtøjet på bilen, så den ikke længere kører optimalt. Men Rune forsætter løbet og slutter på 15 pladsen. Brian Mikkelsen har sit hyr med nogle kegler i overgangen fra den nye banedel til den gamle. Det koster to gange rundt i strafbanen. Alligevel lykkedes det for Brian Mikkelsen at holde sig i toppen af feltet og slutter løbet på fjerdepladsen. Jesper Vestergaard forbedrer sin placering i forhold til det første heat med adskillige pladser og slutter som nr. 11. Dagens solstråle historie i teamet er Camilla Stephansen - feltets flotteste kører. Hun får lavet en rigtig god start og vinder allerede her flere placeringer. Samtidigt holder hun hovedet koldt og styrer elegant uden om al balladen og er lige pludselig på sjettepladsen. Den forbedres til femtepladsen da en af konkurrenterne lige foran hende udgår. Dermed er Camillas bedste placering i klassen hjemme. Der var også store roser til hende fra teamchef Peter Faarborg, som siger at Camilla igen beviste at når det går allerhedest til, som det gjorde i dag med al for hård kørsel, så holder hun hovedet koldt.


Camilla Stephansens bedste placering i Clio'en kom søndag
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Faarborg fortæller også at der i weekenden har været rigtig mange mennesker forbi og hilse på. "Det har vi i Pro-Four Racing været rigtig glade for, og håber da også at næste gang vi kører, så kommer der lige så mange igen. Vi er glade for at både gæster og sponsorer kommer forbi og hilser på. Det viser at de er interesseret i det vi laver, og vi har selvfølgelig de største intentioner om at betale tilbage med gode resultater ude på banen. I dag var det Brian og Camilla der gjorde det."

Dons

Læs mere om:
  • 28/08/05 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •