Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Formel 1 kommer til Århus, Kolding og Vejle

Formel 1 
21/03/14 

Så er der godt nyt til Formel 1-fans: i næste uge får både Vejle og Kolding fornemt besøg, når en vaskeægte Formel 1 Lotus racer gæster Bilka i begge byer, og der bliver mulighed for at komme helt tæt på det 642 kilo tunge vidunder.
 

I øjeblikket er der slået over på Formel 1 Verdensmesterskaberne på rigtig mange danske tv-skærme, og i den forbindelse er det nu muligt at opleve lidt af suset udenfor dagligstuen, når Formel 1 raceren Lotus E21 kommer til Århus, Vejle & Kolding. Det imponerende køretøj er intet mindre end et teknisk pragtstykke, der kan accelerere fra 0 til 200 km i timen på så lidt som 4,9 sekunder.

Århus: Lotus raceren kan ses mandag d. 24. og tirsdag d. 25. marts i Storcenter Nord, og fra kl. 15 til 19 kan man desuden afprøve sine egne evner som Formel 1-kører via Playstation3 samt teste den nye Playstation4.

Kolding: Lotus raceren kan ses onsdag d. 26. og torsdag d. 27. marts foran Bilka, og fra kl. 15 til 19 kan man desuden afprøve sine egne evner som Formel 1-kører via Playstation3 samt teste den nye Playstation4.

Vejle: Lotus raceren kan ses fredag d. 28. og lørdag d. 29. marts i Bilka i Vejle, og fredag fra kl. 15 til 19 samt lørdag fra kl. 10 til 14 kan man desuden afprøve sine egne evner som Formel 1-kører via Playstation3 og samtidig teste den nye Playstation4.

Mens man ser nærmere på raceren og drømmer sig til adrenalinkicket ved at køre i verdens hurtigste biler, kan man få slukket tørsten i smagsprøver på den forfriskende burn Lemon Ice med smag af citrus. Energidrikken indeholder guarana, der har en intens smag og som sammen med koffeinen giver et boost, der passer perfekt til en dag i Formel 1 verdensmesterskabets tegn.
burn er sponsor for Lotus’ Formel 1 team, der for nylig fik danske Marco Sørensen som ny testkører for holdet. Måske bliver han den næste dansker der kan skrive Formel 1-kører på CV’et.

Et par facts om Lotus E21
0: Antal sekunder der tager for gearkassen i E21’eren at skifte gear
0,1: Så mange sekunder kører E21 hurtigere for hver omgang pga. den lavere vægt, efterhånden som bilen bruger sin benzin
3,0: Gennemsnitstiden det tager for pit teamet at skifte alle fire hjul ved et pitstop
7: Antal gear i E21’erens gearkasse
42: Antal omdrejninger per sekund for hjulene, når E21 kører 300 mk/t
900: Temperaturen i grader celsius på udstødningsgasserne, når bilen giver fuld gas
2.500: Antal gearskift kørerne laver i løbet af et gennemsnitligt grand prix
250.000: Antallet af timer det har taget at designe E21

Connect Communication