| Selv om racerbilerne er en tiendedel af den normale størrelse, er farten langt fra fulgt med ned, og de små, hidsige modelracere når en topfart på ikke mindre end 80 km/t, når der for alvor lukkes op for gassen på den mere end 400 kvadratmeter store bane. Kom og oplev spændingen når de virkelighedstro Formel-1 modeller og de lynhurtige Touring Cars, kæmper om æren og vigtige mesterskabspoint.
Udover at racet tæller som afdeling til det officielle, danske mesterskab for 1:10 modelracerbiler, er det også finalen i Brøndby Racing Club’s årlige PilegårdsCup. Blandt deltagerne vil være den tidligere europa- og verdensmester i Forhjulstræk Søren Boy Holst, junior europamester i Large Scale Patrick Folman, den mangedobbelte danmarksmester i Touring Car Steen Graversen, samt mange andre elite kørere fra Danmark og Sverige.
Der benyttes Elite konkurrence-udgaver af de moderne fjernstyrede biler i størrelse 1:10, som mange kender fra legetøjs og hobby butikker. De færreste ved dog, at det også er en organiseret Motorsport under Dansk Automobil Sports Union, hvor mange store internationale racerkørere, fra vores egen Magnussen familie til navne som Fernando Alonso og Lewis Hamilton, har dyrket denne konkurrence form. Det er en sport med fart og tempo på et fornuftigt budget og hvor hele familien kan være med!
Løbet afvikles med træning lørdag efterfulgt af 4 indledende heats, samt 1 runde indledende heats søndag, og på baggrund af resultaterne af disse deles kørerne op, så de otte hurtigste kører mod hinanden i to tællende af tre A finaler der køres søndag, de otte næst-hurtigste mod hinanden i tre andre finaler og så videre. Vinderen af A-finalerne er dagens vinder.
Cirka 80 racerkørere plus mekanikere er tilmeldt ved dette race, hvor der også vil være fastelavnsarrangement for de 0-13 årige, begge dage kl.13:00
Det hele foregår på Centertorvet, City 2 i Tåstrup lørdag/søndag den 01-02. marts fra kl. 08. Der er gratis adgang for tilskuere.
Mere info på brc-racing.dk
city2.dk - City2Racet
Brøndby Racing Club
|