Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup

Stor forhåndsinteresse

Clio Cup 
21/09/03 

Clio Cup- for Clio Cup
Allerede inden det store præsentationsarrangement på Padborg Park i morgen er der solgt fem racere til danske motorsportsfolk.
 

Fra Saxo Cup klassen er det Claus Hansen samt Henrik Jansen der har investeret i og fået leveret deres Renault Clio Cup racere.

Yderligere har den tidligere DTC kører Jens Enemark allerede både købt og modtaget sin Clio Cup racer.
"Jeg har en plan, om at jeg vil deltage i alle 2004 sæsonens løb, paralellt med driften af Padborg Park, og jeg har helt klart tænkt mig at køre efter mesterskabet" - udtaler Jens Enemark med et stort grin.

Næste mand på listen er Peter Faarborg, fra den store Yokohama Cup klasse, der har købt sig en Clio Cup racer, men som endnu ikke har fået den leveret.
"Vi har i PF-Racing allerede nu indkøbt en racer, men vi bestiller helt sikker flere" - udtaler Peter Faarborg, som yderligere oplyser - "vi forhandler allerede nu med flere prominente kørere, som gerne vil ind i et team som vores. Og derfor forventer vi snart at bestille yderligere nogle Clio Cup racere hjem, således at vi dels kan nå at lære racerne at kende, og dels kan teste med dem og vore nye kørere hurtigst muligt, således at vi er maksimalt forberedt til den kommende sæson."

Hertil kommer at Per Stephansen har bestilt en Clio Cup racer til Camille Stephansen, som afløser for hendes Saxo Cup racer.
"Jeg forventer mig meget af Clio Cup klassen" - udtaler Per Stephansen - "og som det ser ud i øjeblikket, så bliver vi mange i klassen."

Og at der kommer mange racere til start allerede i det første løb, har Per Stephansen nok ret i.
For forhåndsinteressen for klassen er meget stor, og blandt andet så forlyder det at den tidligere DTC kører Carsten Mikkelsen planer om at starte et 2-3 bils team op i Clio Cup klassen, et team der skal serviceres af Mikkelsens faste mekaniker Jens Rud.

Ud af alle disse personer, er det kun Claus Hansen der har stillet op til løb med Clio Cup raceren endnu, det skete ved Septemberløbet på Padborg Park, hvor han i debut løbet kørte podie placeringer hjem i Special Saloon Car klassen hvor han havde tilmeldt raceren, efter at hans Saxo Cup racer blev totalskadet på Jyllands-Ringen.
Om sin oplevelse med raceren i forbindelse med løbet på Padborg Park udtaler Claus Hansen blandt andet:
"Mit sammenlignings grundlag er måske ikke så stort, idet jeg tidligere kun kar kørt go-kart (hvor han blev Sjællands mester - red.) samt Saxo Cup, og Clio'ens køreegenskaber ligner mest go-kartens. Den er meget overstyrende, nærmest som en baghjulstrækker, hvilket gør den meget spændende at køre på kolde bagdæk, og der var brug for en god del kontrastyring. Raceren har et dejligt moment, meget bredere end i Saxo Cup raceren og tilsyneladende så passer gearingen godt til Padborg Park, hvor jeg ramte begrænseren kun 30 meter før mit bremsepunkt på langsiden. Det tog kun få omgange at vænne sig til det sequentielle gear, som også betyder at man kun skal bruge koblingen i forbindelse med selve starten. Opsætningen af raceren er også meget nem at gå til, og selv da vi testede den i regnvejr på slidte dæk kørte den fortrinligt. Så mit umiddelbare bud på hvem der bliver hurtigst i denne klasse, må være ham eller hende der er bedst til at styre raceren mens bagdækkene er kolde, det er min erfaring at det tager cirka et par omgange at få dem op på den rigtige drift temperatur."

Læs også:
18.09.2003 - Clio Cup præsentation
13.09.2003 - Flot Clio debut
27.08.2003 - Ny klasse i dansk motorsport


Hr. Nielsen