Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Arion Racing Championship

Tæt DM-weekend for Arion-feltet på Ring Djursland

Arion Racing 
18/08/26 

Arion Racing ChampionshipWeekendens afdeling af Danmarksmesterskabet på Ring Djursland bød på masser af action i Arion-klassen. Fire biler stillede til start, mens flere af klassens øvrige kørere fortsat kæmper med tekniske problemer, som ikke nåede at blive løst inden weekenden.
 

Til start var Loke Busch #205, Claus Madsen #106, Carsten Nielsen #201 og Asger Thieri #204.

Allerede i tidtagningen viste Loke Busch stærk form og satte hurtigste tid i klassen. Dermed sikrede han sig pole position til weekendens første heat.

Suveræn sejr til Busch i heat 1
Fra P1 fik Busch en stærk start og hægtede sig hurtigt på de hurtigere Seven-biler foran. Herfra fik han skabt et solidt hul til resten af Arion-feltet og kunne køre en sikker og suveræn sejr hjem.

Bag ham kom Claus Madsen over stregen på andenpladsen, mens Carsten Nielsen sikrede sig tredjepladsen.

Asger Thieri fik derimod en uheldig afslutning på heatet. Under en udskridning blev han ramt af en anden bil og måtte udgå.

Madsen slår tilbage i heat 2
Til heat 2 blev startplaceringerne vendt, og Claus Madsen startede umiddelbart foran Loke Busch. Madsen fik dog en dårlig start, og Busch kunne allerede fra de første meter tage føringen.

Busch holdt førstepladsen gennem størstedelen af heatet, men med omkring tre minutter tilbage ændrede løbet karakter. Efter flere omgange bag en Seven-kører, som Busch havde svært ved at komme forbi, endte han i en udskridning. Inden #205 fik lavet en donut og kom tilbage i løbet, var Claus Madsen passeret og havde overtaget føringen.

Den gav Madsen ikke fra sig igen, og Claus Madsen tog dermed sejren i heat 2 foran Loke Busch. Asger Thieri kom stærkt tilbage efter uheldet i første heat og sluttede som nummer tre, mens Carsten Nielsen tog fjerdepladsen.

Dermed sluttede lørdagens to heat med én sejr til Loke Busch #205 og én til Claus Madsen #106 – og alt er fortsat åbent inden weekendens resterende DM-point skal fordeles på Ring Djursland.

Loke Busch


Læs mere om:
  • Carsten Nielsen
  • Claus Madsen
  • Loke Busch
  • Ring Djursland
  • 16/08/26 - Ring Djursland - Arion Racing
  •