Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
10/09/25 

FIA WEC på COTA: To danskere på podiet.
To afdelinger tilbage af ELMS – Silverstone næste stop.
Michelin Le Mans Cup og Ligier European Series – også på Silverstone.
Red Bull Ring-race i DTM med Nicki Thiim.
Dansk deltagelse i tre supportserier til DTM.
Bastian Buus og Anders Fjordbach: Suzuka 1000km.
EM-kartingfinale i Kristianstad.
 

Siden sidst
FIA WEC på COTA: To danskere på podiet
Lone Star Le Mans i FIA WEC blev i søndags kørt, og ud af de syv deltagende danskere sluttede Hypercarkørerne, Nicklas Nielsen og Malthe Jakobsen, på podiet efter det seks timer lange løb på Circuit of The Americas i Texas. Der var et særdeles krævende løb i voldsomt regnvejr med flere safetycar-perioder samt et rødt flag.


FIA WEC: Nicklas Nielsen på podiet efter benhårdt Texas-løb
(Foto: Ferrari Media)

Nicklas Nielsen P2
Hos Ferrari AF Corse sluttede Nicklas Nielsen i bil #50 på en andenplads efter en startplacering fra en fjerdeplads. Nielsen og medkørerne, Antonio Fuoco og Miguel Molina, kæmpede hårdt om at opnå podieplaceringen i et løb, hvor de måtte holde sig skarpe for bare at gennemføre under de ekstreme vejrforhold. I løbets afsluttende time formåede Nicklas Nielsen at kæmpe sig frem til andenpladsen.

”Som løbet udviklede sig, håbede vi på at nå lidt mere, men en andenplads i slutningen af et løb som dette med virkelig svære vejrforhold er et stort resultat, fordi vi ikke begik fejl og formåede at udnytte bilens potentiale. Vi forlader Texas med mange værdifulde mesterskabspoint og ser med optimisme frem mod sæsonens to sidste afdelinger,” siger Nicklas Nielsen i en pressemeddelelse.

Læs mere om den danske Ferrari-fabrikskørers løb.


Malthe Jakobsen sikrer første VM-pokal i Texas
(Foto: Fred Hardy)

Malthe Jakobsen P3
For Malthe Jakobsen hos Peugeot TotalEnergies blev Texas-løbet et af de helt store resultater, da han sikrede sin første podieplacering som Hypercarkører. Jakobsen og medkørerne på bil #94, Loïc Duval og Stoffel Vandoorne, startede længere nede i feltet fra en 11. plads, og allerede tre timer inde i løbet befandt de sig på en syvendeplads. Det stærke arbejde fortsatte, og efter seks timer kunne Malthe Jakobsen med stor succes indtage podiet.

”Jeg er helt vildt glad og stolt. At være fabrikskører i Hypercar har været drømmen, siden jeg kørte de første meter i en LMP3-bil i 2019 – men at stå med en pokal i hånden efter så udfordrende et løb som det her, er endnu vildere,” siger Malthe Jakobsen i en pressemeddelelse.

Læs mere om Malthe Jakobsens løb.

Malthe Jakobsens danske Peugeot-kollega, Mikkel Jensen, havde også et fornuftigt løb, hvor han sluttede lige uden for podiet med en fjerdeplads. Resultatet på Circuit of The Americas er Jensens hidtil bedste resultat i 2025-sæsonen, og desuden fik han kæmpet sig op til fjerdepladsen efter at have startet som den bagerste bil i Hypercar-feltet.

Læs mere om Mikkel Jensens løb.

Se highlights fra 6 Hours of COTA

 


 

Det sker
To afdelinger tilbage af ELMS – Silverstone næste stop
Det er seks år siden, at European Le Mans Series har afviklet løb på Silverstone, men denne weekend er serien tilbage på Englands nok mest ikoniske bane.

44 biler er til start, og på deltagerlisten finder man fem danskere, som skal i aktion i 4 Hours of Silverstone – sæsonens næstsidste afdeling

I LMP3-klassen fører Theodor Jensen og CLX Motorsport fortsat, selvom de måtte udgå fra sidste måneds løb på Spa. Jensen ligger i føring med et forspring på hele 31 point, og hvis alt går efter planen, kan mesterskabet vindes i weekenden.

Iron Dames-kører Michelle Gatting befinder sig i en ultra-tæt mesterskabskamp, da hun kun er et enkelt point fra den førende bil i LMGT3-klassen. Hun vandt sæsonåbneren i Barcelona, og efter hun sluttede Spa-løbet én placering fra podiet, er der skabt en smule luft ned til bilen på tredjepladsen.

Danskerne i ELMS 4 Hours of Silverstone 2025

LMP3

Mikkel Gaarde Pedersen – #4, DKR Engineering
– Deler bil med Wyatt Brichacek (USA) og Antti Rammo (Estland)

Michael Jensen – #15, RLR M Sport
– Deler bil med Gillian Henrion (Frankrig) og Nick Adcock (Sydafrika)

Theodor Jensen – #17, CLX Motorsport
– Deler bil med Adrien Closmenil (Frankrig) og Paul Lanchere (Frankrig)

LMGT3

Conrad Laursen – #51, AF Corse
– Deler bil med Davide Rigon (Italien) og Charles-Henri Samani (Frankrig)

Michelle Gatting – #85, Iron Dames
– Deler bil med Sarah Bovy (Belgien) og Célia Martin (Frankrig)

Læs mere & se tidsplan

 


 

Det sker
Michelin Le Mans Cup og Ligier European Series – også på Silverstone
Yderligere tre danskere skal man holde øje med denne weekend på Silverstone.

I Le Mans Cups LMP3 Pro-klassen er det Sebastian Gravlund i bil #16 med Team Virage og medkører, Theo Micouris fra England. I den seneste Le Mans Cup-afdeling på Spa tog Gravlund en tredjeplads.

I samme klasse kører Philip Lindberg også med, og det gør han for det danske team, High Class Racing, i bil #20, som han deler med Maximus Mayer fra Spanien.

Le Mans Cup kører et to-timers-løb på lørdag med løbsstart kl. 17:45 (dansk tid).
Se løbet live på Le Mans Cups YouTube-kanal.

August Therbo er til start i Ligier European Series med 23Events Racing-teamet, og han indtager Silverstone som den mesterskabsførende i JS2 R-klassen med to afdelinger tilbage. Therbo har et forspring på seks point, og skal i weekenden køre to løb på hver en time. Han kører i bil #57.

Lørdag kører han løb kl. 10:00 og kl. 14:05 (dansk tid).
Se løbene live på Ligier European Series’ YouTube-kanal.

 


 

Det sker
Red Bull Ring-race i DTM med Nicki Thiim
Sæsonafslutningen i DTM nærmer sig, og på Østrigs Red Bull Ring kører Nicki Thiim i weekenden seriens næstsidste afdeling.

Den erfarne GT-kører, Nicki Thiim, kører i bil #2 – en Lamborghini Huracán GT3 EVO2 – for ABT Sportsline. Se ham i aktion i race 1 lørdag d. 13. kl. 13:30 og race 2 søndag d. 14. kl. 13:30.

Se DTM live på Viaplay

 


 

Det sker
Dansk deltagelse i tre supportserier til DTM
Nicki Thiim er ikke den eneste dansker i aktion på Red Bull Ring. Hele tre supportserier til DTM har danskere til start denne weekend.

I ADAC GT Masters kører Simon Birch med hos Razoon i bil #14, som han deler med Leo Pichler fra Østrig.

Race 1 køres lørdag kl. 15:05 og race 2 søndag kl. 15:10.

Mathias Bjerre finder man i Prototype Cup Germany i en LMP3-racer hos Mücke Motorsport.

Hos Gebhardt Motorsport er Mikkel C. Johansen også til start i Prototype Cup Germany.

Prototype Cup Germany kører på lørdag race 1 kl. 11:40, og søndag køres race 2 kl. 16:35.

ADAC GT4 Germany har tre danskere med. Tobias Bille Clausen i bil #18 hos Mücke Motorsport, Andreas Jochimsen i bil #22 hos FK Performance Motorsport og Oskar Lind Kristensen i bil #31 hos AVIA W&S Motorsport.

Se de tre danskere i ADAC GT4 Germany køre race 1 lørdag kl. 16:25 samt race 2 søndag kl. 09:55.

Se løbene live på ADAC Motorsports YouTube-kanal

 


 

Det sker
Bastian Buus og Anders Fjordbach: Suzuka 1000km
I Intercontinental GT Challenge kører Bastian Buus og Anders Fjordbach med i weekendens afdeling, som finder sted i Japan på Suzuka-banen. Det er Suzuka 1000km, som løbet hedder, og mere end 30 biler er til start.

Buus kører med i Pro-klassen, og deler bil med Laurin Heinrich fra Tyskland og Alessio Picarello fra Belgien. Han kører i bil #6 med Origine Motorsport.

I Bronze-klassen er Fjordbach blandt kørerne, hvor han deler bil #86 med to kinesere – Kerong Li og Leo Ye Hongli – hos Origine Motorsport.

Løbet på Suzuka er et langdistanceløb og varer 6,5 time. Det flags grønt søndag d. 14. september kl. 05:50 om morgenen (dansk tid).

Se Suzuka 1000km live på YouTube

 


 

Det sker
EM-kartingfinale i Kristianstad
Hos de svenske naboer på Kristianstad-banen afholdes finaleafdelingen af FIA Karting European Championship denne weekend i OK og OK-Junior. Seks danskere kører med, og over 100 kartingkørere er til start i begge klasser.

OK
Oliver Fodor Rasmussen - #17, Tony Kart Racing Team
Marco Garst - #47, Koski Motorsport
Marcus Juncher - #82, Ward Racing

Ok-Junior
Nilas Malik - #260, DPK Racing
Mika Runitz - #287, MP Kartracing
Magnus Mørch - #304, HK Motorsport

På søndag d. 14. september køres finalerne - OK-Junior kl. 13:00 og OK kl. 14:10.

Se den fulde tidsplan.

Se FIA Karting live på YouTube


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Andreas Jochimsen
  • August Therbo
  • Bastian Buus
  • Conrad Laursen
  • Malthe Jakobsen
  • Mathias Bjerre Jakobsen
  • Michael Jensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel C. Johansen
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Mikkel Jensen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Oskar Kristensen
  • Philip Lindberg
  • Sebastian Gravlund
  • Simon Birch Kristensen
  • Theodor Jensen
  • Tobias Bille Clausen
  • Circuit of the Americas
  • Red Bull Ring
  • Silverstone
  • Suzuka
  • 07/09/25 - Circuit of the Americas - FIA WEC - FIA VM
  • 13/09/25 - Silverstone - Michelin Le Mans Cup
  • 14/09/25 - Red Bull Ring - ADAC GT Masters
  • 14/09/25 - Red Bull Ring - ADAC GT4 Germany
  • 14/09/25 - Red Bull Ring - DTM
  • 14/09/25 - Silverstone - ELMS
  • 14/09/25 - Suzuka - Intercontinental GT Challenge
  •