 (Foto: Motorsporten.dk)
Det gode vejr lokkede rigtig mange udendørs til “Sailun Live Arena” hvor både danske og udenlandske kørere driftede i tæt dækrøg til publikums store begejstring. Mest bemærkelsesværdige var nok den ukrainske drifter Dmitriy Illyuk og en sej kun 13-årig dansker, som bestemt ikke stod tilbage for de “voksne”. Top underholdning for alle pengene og som nævnt rigtig mange tilskuere.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Som en sjov gimmick havde man i en af udstillingshallerne bygget en drifting-bane til små fjernstyrede driftingbiler. Vel at bemærke “rigtige” driftere, de kunne også næsten sætte forhjulene på tværs, dog manglede dækrøgen og dækstumperne som fløj gennem luften. En Tesla (!) indtog på et tidspunkt Arena´en… OK fair nok, men manglede sgu noget!!
 (Foto: Motorsporten.dk)
Jeg må indrømme at drifting er noget af det jeg glæder mig allermest til ved AUTO SHOW. Første gang jeg oplevede drifting var på Jyllandsringen, altså på en stor permanent asfaltbane og det kunne ikke rigtig hidse mig op! Men den intense stemning i den kompakte “Sailun Live Arena” det er underholdning i topklasse. Hurtige skift af kørere og biler… jeg kan huske for år tilbage var der som oftest kun en kører/bil på banen… nu er der op til tre!! Klasse…
 (Foto: Motorsporten.dk)
Der er sket en markant ændring i 2025. Man mærker i den grad el-bilernes fremmarch i Danmark. Den store hal “Arena Fyn” har i de seneste år været præget af seje sportsvogne... I år var hallen forbeholdt el-biler… indrømmet jeg har hidtil ikke været den store “ellert-fan”, men flere og flere bygger flotte elbiler. i den senere tid har jeg lagt mærke til en knaldgul MG Cyberster sportsvogn hos MG-forhandleren på Svendborgvej i Odense. Den var faktisk udstillet i Arena Fyn…. Wow den er fed, sååå måske..!?
 (Foto: Motorsporten.dk)
Hvad kunne AUTO SHOW 2025 ellers byde på?? Efter de mange el-biler i Arena Fyn, finder man i Hal A deres totale modsætning på standen med de superfede Dodge RAM biler... for den da. En masse spændende tilbehørsstande bl.a. SONAX som havde deres vilde Porsche med, som gør det rigtig godt i en international 24-timers løbsserie, alt muligt udstyr: dæk, seje fælge, bilplejemidler... you name it.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Der var flere spændende bilklubber som Ford Classic Club med fine 70´er og 80´er biler, Toyota Klub Fyn med voldsej Celica. VAG Freunde med flotte VW’er, Mercedes Benz Klub Danmark. “High on Cars” var selvfølgelig også på plads m.m.fl.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Jeg må vel også lige nævne Jørgen Strøjer (ham med Danmarks flotteste bilsamling.) som havde en lille stand i Hal A.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Men ikke et møde med Jørgen Strøjer uden han starter sine biler op… denne gang en ny Aston Martin og en 50´er Aston Martin Le Mans-racer... guf for racer-ører!!
 (Foto: Motorsporten.dk)
En sidste sej ting var en tur op og ned ad Race-Pit, hvor alle de flotte driftbiler holdt til og blev serviceret. Her var også en rigtig dragster som blev vakt til live et par gange i weekenden.
Alt i alt en fed weekend med sol, drifting i røg og damp, glade mennesker, flotte biler… perfekt, jeg glæder mig allerede til AUTO SHOW 2026!!
Them
 Se flere billeder fra AUTO SHOW 2025 her Læs mere om: Auto Show Denmark 2018Auto Show Denmark 2019Auto Show Denmark 2019 - STØRST !!Auto Show Denmark 2024Flere glimt fra AUTO SHOW 2025Så blev det atter tid... Er det jul nu ?? Nej meget bedre: AUTO SHOW 2023 |