Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Første sprintløb i mørke venter Marcus Terkildsen

Super GT
Danmark 

09/09/25 

Super GT DanmarkMarcus Terkildsen skal denne weekend køre sit første sprintløb i mørke, i forbindelse med Night Race på Padborg Park.
Efter en vellykket debut i Selected Car Group Super GT på FDM Jyllandsringen i august, skal han forsøge at følge op på det.
 

Den 15-årige racerkører fra Horsens har kørt masser af omgange på den sønderjyske bane, men det bliver den første gang at det bliver med en Super GT racer i løbstrim, hvor han skal kæmpe med over 20 andre kørere.

Terkildsen fik sin løbsdebut for Birk Motorsport, i forbindelse med Grand Prix Danmark eventen på FDM Jyllandsringen, og her var han konstant med i toppen blandt Am kørerne, som er for de debuterede og ikke-professionelle racerkørere i serien.

Weekendens højdepunkt var kvalifikationen, hvor han var 3. hurtigste Am kører, men lige udenfor den såkaldte Superpole, hvor man kører om de allerforreste pladser, i det generelle felt.


(Foto: JJ Media)

Night Race eventen på Padborg Park er en moderne klassiker, hvor løbsweekenden afvikles over fredag og lørdag, hvor det hele kulminerer med 2 løb for Super GT efter solnedgang. Derfor er der kraftige projektører rundt om på banen, foruden stærke LED lamper på alle racerbilerne. Alligevel kan det være svært at se helt så meget, som man kan se i fuldt dagslys.

For at gøre det hele ekstra svært, bliver træning, tidtagning og løb 1 kørt i fuldt dagslys, så den allerførste gang at kørerne skal finde rundt på banen med kunstigt lys, er når de kører ud på opvarmningsomgangen til Løb 2, lørdag aften.

Det plejer at være et brag af et løb, hvor der bliver kæmpet hårdt i feltet, og man kan se glødende bremser, og så flammer fra udstødningerne.


(Foto: JJ Media)

Skulle man være forhindret i at komme til Padborg Park, kan man også følge lørdagens kørsel live på YouTube via dette link: youtube.com/watch?v=mwDHPYg8khM

Tidsplanen for weekenden ser således ud (med forbehold for eventuelle ændringer):

Fredag
Super GT træning 1 08:55
Super GT træning 2 11:30

Super GT tidtagning 16:07
Super GT Superpole 16:32

Lørdag
Super GT Gæstekørsel + Warm Up 14:40

Super GT Gridshow 16:25

Super GT Heat 1 17:30
Super GT Heat 2 20:07
Super GT Heat 3 21:17

Marcus Terkildsen Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Marcus Terkildsen
  • Padborg Park
  • 13/09/25 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •