Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Spaniens GP - 1. kvalifikation

Formel 1 
02/05/03 

Alle formodninger om problemer med den nye F2003-GA blev fejet til side i den første kvalifikation. Michael Schumacher satte sig igennem og kørte den hurtigste tid. Men Renault blander sig stadig med fremme.
 

Det er dog ganske interessant at kigge lidt på tiderne fra den frie træning i forhold til den første kvalifikation. Her kan det ses at flere af Michelin-teams'ene tabte ét sekund i forhold til den tid som blev sat under den frie træning. Det kan indikere at der er valgt en lidt hårdere compound, da det endelige valg skulle foretages, eller at dækkene slet og ret ikke er optimale henover én omgang. Flere af Bridgestone-teamsene holdt sig indenfor cirka de samme tider som under træningen.


Ingen problemer med F2003-GA - Schumacher i front
(Foto: Ferrari)

Jarno Trulli viste dog storform og splittede de to Ferrari-kørere. Barrichello lå ellers efter den første sektor til at være på vej til den bedste tid, men måtte over resten af omgangen se at tyskeren var lige lidt hurtigere. Yderligere er det også glædeligt at se Cristiano da Matta med fremme. Han kørte ind som nummer 4 og er dermed den største sensation i fredagens kvalifikation. At Panis også bliver nummer 6 understreger at Toyota er godt med i Barcelona.

Mark Webber fortsatte også sin gode stime, og satte en tid der var godt 7/10 bedre end Pizzonias - dermed må brasilianerens dage efterhånden være begyndt at være talte. For McLaren blev det en lidt off-day. De to racere var de første på banen, men de holder sig kun lige inden i den bedste halvdel. Igen med Raikkonen som den bedste af de to McLaren-kørere!


Mark Webber har i år været en af de helt store - og nu gør han det igen! Desværre for Pizzonia...
(Foto: Jaguar)

Alonso - det store håb, er måske på en lidt anden compound end Trulli. Det er noget uforklareligt hvis spanieren skulle være næsten ét sekund langsommere end italieneren! Williams havde en skidt kvalifikation. Efter at Ralf Schumacher havde sat en god tid i den frie træning, var også han næsten ét sekund fra tidligere tider. Og blot ind på en 11. plads mens Montoya faldt ned på en skuffende 14. plads. BAR klarede sig dog noget bedre - Button helt fremme på 5. pladsen, mens Villeneuve tikkede ind på en 12. plads.

Ellers er status lidt af det samme i bunden af feltet. De tre 'rigtige' teams, Sauber, Jordan og Minardi roder rundt i bunden. Sauber har fået en skæv start på 2003, og efterhånden må det siges om det ellers solide team fra Schweiz, at realiteterne som 'lille' team i Formel 1 også er nået til dem. Jordan er i samme område, og har et pænt stykke frem til Montoya der er den sidste "fabrikskører" på listen. Og som altid er Minrdi i en klasse for sig - de har "kun" næsten 1,7 sekunder op til næste kører...


I bunden som altid - der er ikke meget spræl i Minardi
(Foto: Minardi)

Du kan her finde tiderne fra den 1. kvalifikation

Benji

Læs mere om:
  • 04/05/03 - Circuit de Catalunya - Formel 1
  •