Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Hvem vinder Hankook SuperCup mesterskaberne?

SuperCup 
28/09/23 

Efter 5 spændende weekender, er Hankook SuperCup er nået til 2023 sæsonfinalen, som skal køres denne weekend på FDM Jyllandsringen.
 

Der er stadig spænding i to af mesterskaberne. I det generelle Hankook SuperCup mesterskab, har Arne Hansen samlet flest point til dato henover sæsonen. Der er dog en regel om at sæsonens 3 dårligste resultater skal fjernes – og mens Arne har scoret point i samtlige løb, har toer i mesterskabet, Claus Møller Jensen, allerede smidt to ud af de tre, ved at udgå. Så det er super tæt mellem de to.

Mikkel Brix Kristensen er aktuel treer i det generelle mesterskab, men han bliver så småt pustet i nakken af Mark Bossen, som har haft en forrygende efterårssæson, med 125 indkørte point ud af 150 mulige.

Selvom Jakob Borum har den på papiret hurtigste bil i feltet – og i flere tilfælde også på listen over hurtigste omgang i kval og løb, har det desværre knebet med holdbarheden på materiellet, hvilket har kostet ham så mange point, at han ikke har mulighed for at opnå en pokal i det generelle Hankook SuperCup mesterskab.


Jakob Borum vil med sikkerhed gerne slutte sæsonen af med en masse pokaler – og ikke mindst slå Arne Hansen (gul Clio i baggrunden) i alle tre heats.
(Foto: JJ Media)

Det er Borum til gengæld sikker på i Oldboysmesterskabet, hvor han har sikret sig Sølv. Men det betyder også at Arne Hansen allerede inden finaleweekenden kan kalde sig Oldboysmester 2023. Der er stadig flere kandidater til 3. pladsen i mesterskabet, hvor Peter Mikkelsen aktuelt indtager placeringen, og er sikret den, selvom han har valgt at tage en weekend hjemme på sofaen, når finalen køres. Der er dog mulighed for at Rene Andreassen eller Kurt Poulsen kan komme helt op på siden af Mikkelsen, hvis de kører den perfekte weekend. De kommer i hver deres Renault CLIO III.

I Hankook SuperCup 200 mesterskabet, for biler på maksimalt 200hk målt på klassens dataloggere, er Claus Møller Jensen i føring, både med og uden Smid-væk pointene fratrukket. Arne Hansen på andenpladsen skal mere eller mindre håbe på at Claus udgår i to ud af de tre løb, mens han selv scorer top point. Men uanset hvad der sker, kan det mesterskab tidligst være afgjort efter heat 2, da pointafstanden mellem de to stadig er forholdsvis lille.

Igen kæmper Mark Bossen og Mikkel Brix Kristensen om 3. pladsen, men her har Bossen Clio snuden foran BMW fronten, grundet en anden pointscala i Hankook Supercup 200 kontra det generelle.

Udover de kørere som vi allerede har nævnt, kommer Jeff Nigel Lyngø-Grosen til start, efter at have fundet en fejl omkring den elektroniske speeder i VW Polo GTI raceren, som drillede ham igen og igen ved Night Race på Padborg Park.

Sidst men ikke mindst, så vender Mathias Dall tilbage ved sæsonfinalen. Han var også til start på selv samme bane i maj måned, hvor det blev til en første og en andenplads i de to heats. Så han har bevist at han har farten i den næsten spritnye Renault CLIO V racer, som han også har kørt international med i 2023.


Mark Bossen har både en 3. plads at forsvare og at angribe. Vi må se om han snupper en, to eller ingen mesterskabspokaler efter denne weekends ræs.
(Foto: JJ Media)

Med et felt på 9 tilmeldte biler, bliver der virkelig noget at se på. Vi deler igen banen med Hankook 1600 Challenge, som har deres egne mesterskabskampe at udkæmpe.

Desværre er der ikke nogen live streaming fra denne weekend, da kun TCR Denmark vises på tv. Men så er der kun endnu større grund til at tage turen til FDM Jyllandsringen, og opleve en masse godt ræs, og nogle tætte mesterskabsdueller i ikke kun Hankook SuperCup, men også i mange af de andre klasser henover weekenden. Alle vores tre løb køres om søndagen, så vær med helt fra starten af dagen, for ikke at gå glip af noget.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Kvalifikation 09.35

Søndag
Løb 1 11.13
Løb 2 12.55
Løb 3 17.06

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 01/10/23 - Jyllandsringen - SuperCup
  •