Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Efter Monza-podie: Mikkel Jensen klar til nyt VM-brag Japan

FIA WEC 
08/09/23 

World Endurance ChampionshipEfter karrierens første Hypercar-podie er Mikkel Jensen klar til endnu et VM-brag med Team Peugeot TotalEnergies, når det går løs med sjette afdeling af FIA WEC på Fuji den kommende weekend.
 


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Efter en udfordrende første halvdel af VM-programmet lykkedes det endelig for Mikkel Jensen og teamkammeraterne hos Team Peugeot TotalEnergies, Jean-Éric Vergne og Paul Di Resta, at sikre et podieresultatet i sæsonens femte afdeling på Monza i juli. Det dansk-fransk-britiske trekløver beviste dermed, at det ambitiøse Peugeot-fabriksprogram har kræfterne til at kæmpe med om topresultaterne blandt verdens hurtigste sportsvogne – og ambitionerne er fortsat i vejret forud for weekendens sekstimersløb på japanske Fuji.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Det er fedt at være tilbage i VM-serien igen efter to måneders sommerpause. Vi har ikke glemt, hvor fantastisk, det var at løfte holdets første Hypercar-pokal, og dét har naturligvis boostet ambitionerne, selv om vi godt ved, at vi over den fulde distance endnu ikke er i stand til at true vores værste konkurrenter, som er Ferrari og Toyota. Men vi er blevet konkurrencedygtige, og hvis vi igen er i stand til at køre et rent løb, bør et podie igen være muligt. Det er fedt at mærke, at udviklingen går den rigtig vej, og det bliver spændende at se, hvad vi kan præstere denne gang, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

– Samtidig glæder jeg mig til at komme til Fuji. Både på grund af den fede bane, men særligt på grund af den japanske motorsportskultur, som er noget helt særligt. De japanske fans lever og ånder for ræs i en grad, som er svær at fatte, før man har oplevet den. Vi bliver fulgt tæt af begejstrede fans, lige fra vi stiger ud af bilen på parkeringspladsen, til vi ankommer til pitten. Man føler sig som superstjerner, hvilket giver det hele et ekstra element af fornøjelse.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)

Sjette afdeling af FIA World Endurance Championship på Fuji skydes i gang med to træningssessions fredag den 8. september efterfulgt endnu en træningssession samt kvalifikation lørdag den 9. september. Det seks timer lange VM-løb flages grønt søndag den 10. september klokken 11.00. Løbet kan følges live på TV 2 PLAY, Eurosport eller via den officielle WEC-app.


(Foto: Team Peugeot TotalEnergies)


FIA WEC 6 HOURS OF FUJI
TIDSPLAN – FUJI

Fredag d. 8. september

11.00 (04.00) – Practice #1 (90 min)
15.30 (08.30) – Practice #2 (90 min)

Lørdag d. 9. september
10.20 (03.20) – Practice #3 (60 min)
15.30 (08.30) – Qualifying Hypercar (15 min)

Søndag d. 10. september
11.00 (04.00) – RACE (6 hours)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Fuji
  • 10/09/23 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •