Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Vred lodsejer gør Munkebjerg Hillclimb landskendt

Hill Climb 
14/08/23 

Motorsport med gamle biler er underlagt strenge regler.
Da en vred lodsejer søndag kørte en bil på tværs af vejen, kom Munkebjerg Hilllclimb pludselig i en række af landets store medier. Men hvad et hillclimb er, blev de færreste klogere på.
 


Danmarks mest almindelige, gamle sportsvogn er M.G. MGB. Her kører Sophie Nielsen fra Aabenraa sin 1970-model op ad bjerget forbi en tusindtallig tilskuerskare.
(Foto: Michael Eisenberg)

”Hillclimb er populært sagt et bakkeløb for gamle biler fra før 1991. Man kører en ad gangen alene mod uret, og hurtigste mand vinder,” forklarer løbets chef, Uffe Madsen, Silkeborg, fra Historisk Motorsport Danmark, som arrangerer, hvad klubben selv kalder Danmarks smukkeste motorløb.


Heino Mejer fra Horsens og hans far Kurt Mejer er med deres vilde Volvoer blandt de mest fremtrædende skikkelser i hillclimb.
(Foto: Michael Eisenberg)

Løbets bane går fra Vejle Fjord ad Danmarks eneste bjergvej op til Munkebjerg Hotel, en strækning på 1,7 km. Der køres to træningsheat og tre heat i selve løbet, der hvert år tiltrækker en tusindtallig tilskuerskare, som nyder gamle biler og smukke omgivelser øst for Vejle.


Mads Nygaard fra Vejle gør sig klar til start i sin Lotus Seven fra 1960
(Foto: Michael Eisenberg)

”Historisk motorsport handler ikke bare om at vinde, men om at ære bilens og motorsportens kulturhistorie, fortsætter Uffe Madsen. ”Derfor skal alle biler fremtræde, som da de var nye eller i nøje overensstemmelse med de regler, der gælder for modificering. På den måde sikres, at en gammel bil er lige så original som en gammel Louis Seize kommode solgt på en auktion.


Omkring 35 officials er garantien for, at alt går efter planen på Munkebjerg – her under den sidste briefing
(Foto: Michael Eisenberg)

Ældste bil, der har deltaget i Munkebjerg Hillclimb er en Bugatti fra 1912.

Løbets sikkerhed følger nøje Dansk Automobil Sports Unions regler.

”Ude langs ruten har vi cirka 35 officials, som registrerer alt og kan stoppe løbet på sekunder, hvis en deltager kører galt eller – som i tilfældet i søndags – en lodsejer spærrer vejen. Sikkerhed kommer før alt andet i motorsport,” betoner Uffe Madsen.


Helt almindelige hverdagsbiler fra dengang er en del af Munkebjerg Hillclimb. Her er det Rikke Fulton Wiilsbøll fra Otterup bag rattet af sin Opel Kadett fra 1983.
(Foto: Michael Eisenberg)

Næste udgave af Munkebjerg Hillclimb køres i august 2024. Til den tid håber Historisk Motorsport Danmark, at lodsejeren har lagt sin vrede bag sig. Dette års udgave blev efter 50 minutters forsinkelse vundet for syvende gang af rallykøreren Heino Mejer fra Horsens i en Volvo 242 Turbo fra 1983.


Med Vejle Fjord som en betagende baggrund kører Ernest Kristensen fra Vejle dette års ældste bil, en SS 100 fra 1935, op ad bjerget
(Foto: Michael Eisenberg)


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Munkebjerg
  • 13/08/23 - Munkebjerg - Hill Climb
  •