Tidligere sportschef i ny rolle |
Diverse 04/08/23
|
 |
Dansk Automobil Sports Unions mangeårige sportschef Bo Baltzer Nielsen fratrådte tidligere på året sin stilling ved forbundet. Det sker efter 23 års ansættelse, der bl.a. omfatter en syvårig periode som generalsekretær. |
|
Siden 2009 har han dog koncentreret sig om det vigtige arbejde med talentudvikling og samarbejdet med Team Danmark, der bl.a. resulterede i to gange være nomineret til Team Danmarks Talentpris.
”Jeg har været så privilegeret at være tæt på de mange karting- og banesports talenter Danmark har produceret igennem de sidste 20 år, og det har været en fantastisk tid” siger Bo Baltzer. ”Danske kørere præsterer langt over hvad man kunne forvente, og i en grad der var utænkelig tidligere. Tænk bare, lille Danmark deltager i år i Formel 1, Formel 2, WEC Hypercar, WEC, Indycar, Indy NXT m.fl. Det er nærmest surrealistisk at være vidne til”.
Bo Baltzer agter at fortsætte med talentudvikling af unge kørere, og har til formålet etableret sit eget konsulentfirma med navnet BBN Consult. ”Årene i DASU har lært mig en masse om hvad der skal til – og navnlig hvad man skal undgå – hvis man har ambitioner om en karriere i bilsport. Det vil jeg gerne give videre til næste generationer”.
Det kan man læse mere om på hjemmesiden bbn-consult.dk , hvor man foruden diverse konsulenttilbud kan læse friske nyheder og dybdegående blogs om bilsport. Man kan også ganske gratis abonnere på et Nyhedsbrev.
Her på Motorsporten.dk vil man fra tid til anden kunne finde nyheder og artikler fra BBN Consult. |
|
 | |