Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ELMS

Frederik Schandorff på podiet efter vildt ELMS-ræs i Frankrig

ELMS 
18/07/23 

Danskeren modtog trofæet for tredjepladsen sammen med teamkammeraterne fra Car Guy Racing – men dumpede herefter ned på en fjerdeplads.
 


(Foto: Car Guy Racing)

Frederik Schandorff sikrede søndag eftermiddag årets første podie i European Le Mans Series efter et fire timer langt og dramatisk ræs med tæt kørsel og knubs på Paul Ricard. Danskeren kørte sammen med teamkammeraterne, amerikanske Scott Huffaker og japanske Takeshi Kimura, over målstregen som tredje bil i GTE-feltet, hvilket i første omgang udløste en invitation til præmiepodiet.


(Foto: Car Guy Racing)

– Det var et fedt ræs. Vi var i bedre form end til sæsonpremieren i Barcelona, hvor vi ikke lykkedes med det rette setup. Takeshi (Kimura, red.) lavede en god start og kørte os ind i top-fire, men kom så i karambolage med nogle konkurrenter. Vi lå otter, da jeg overtog bilen, og det lykkedes mig at køre os op til en andenplads. Scott (Huffaker, red.) leverede en stærk indsats til sidst i løbet, hvor han kæmpede hårdt for at sikre os tredjepladsen. Vi havde ikke farten til at vinde, men vi fik alligevel kørt et solidt ræs og vist nogle fede overhalinger. Jeg synes, fik alt, hvad vi kunne ud af weekenden, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Car Guy Racing)

Nogle timer efter præmieoverrækkelsen blev Ferrari-trekløveret imidlertid sendt ned på en skuffende fjerdeplads. Et sammenstød mellem Scott Huffaker og en konkurrerende Porsche otte minutter inden målflaget affødte nemlig protest, og løbsdommernes votering endte ikke ud til Car Guy Racing-kørernes fordel.


(Foto: Car Guy Racing)

– Desværre endte det alligevel med en plads lige udenfor podiet. Naturligvis er vi ikke enige om afgørelsen, men sådan er spillet, og vi tager pointene med os og kigger frem mod næste afdeling. Der er fire ræs endnu, og vi skal nok komme igen.


(Foto: Car Guy Racing)

Med fjerdepladsen på Paul Ricard holder Schandorff, Huffaker og Kimura en foreløbig femteplads i mesterskabsstillingen. Tredje afdeling af European Le Mans Series afvikles den 24.-26. august på spanske MotorLand Aragón.


(Foto: Car Guy Racing)

Frederik Schandorff skal dog allerede tilbage i sædet igen i den kommende weekend, 21.-22. juli, når det går løs med endnu en afdeling af IMSA-mesterskabet på Lime Rock Park nord for New York. Her stiller danskeren op med McLaren-teamet Inception Racing.


(Foto: Car Guy Racing)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Paul Ricard
  • 16/07/23 - Paul Ricard - ELMS
  •