Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Kevin Verner kommer i ny bil

Legends Cup 
27/04/23 

Legends Car CupKevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg starter sæsonen i en helt ny bil. Kevin Verner vil igen i år køre med i Legend Car Cuppen, den nye bil er udgaven med tre cylinder, så teamet har været nød til at teste en del.
 


(Foto: Autoforum Racing Team Silkeborg)

Autoforum Racing Team Silkeborg har til 2023 sæsonen indkøbt en helt ny Legend bil med den ’nye’ tre cylinder motor. Og det har vist sig at være en god beslutning.

Bilen vil stadig have Kevins startnummer 512, men designet er ændret på den nye bil. Dog er der ingen tvivl om at det er Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg som kører, når bilen er på banen.


(Foto: Autoforum Racing Team Silkeborg)

For at lære den nye bil at kende har Kevin og ARTS teamet haft tre test dage på Padborg Park inden sæsonen starter, og det er gået rigtigt godt.

”jeg skulle lige bruge lidt tid til lære den nye bil at kende, men den kører bare så godt. Da vi havde fundet det rigtige setup til bilen sad jeg bare og smilede mens jeg kørte, og nå ja så havde jeg kørt et halvt sekund hurtigere end jeg nogensinde har gjort på Padborg.” fortæller Kevin Verner inden weekenden.


(Foto: Autoforum Racing Team Silkeborg)

Både Kevin og teamet ser frem til årets første løbsweekend og håber på en god placering, men som Kevin siger: ”vi er jo ikke de eneste der har testet”

Steen Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 30/04/23 - Padborg Park - Legends Cup
  •